Urban 8. var pave fra 1623. Han brugte store summer på at forskønne Rom og styrke forsvaret af Kirkestaten. I konflikten mellem de to store katolske magter under Trediveårskrigen, Frankrig og kejseren, var han i realiteten profransk.
Han gjorde meget for at styrke katolsk mission, bl.a. ved grundlæggelsen 1627 af Collegium Urbanum i Rom (se Propagandakollegiet).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.