Ulrik Birkkjær

Ulrik Birkkjær var elev på Det Kongelige Teaters Balletskole 1992-2002, hvor han blandt andre var elev af Niels Balle (f. 1965). Birkkjær blev ansat som aspirant ved Den Kongelige Ballet 2002-2004. I 2004 blev Birkkjær ansat som korpsdanser ved Den Kongelige Ballet og i 2007 forfremmet til solist.

Efter premieren på Nikolaj Hübbe og Sorella Englunds udgave af August Bournonvilles Napoli, hvor Birkkjær dansede den mandlige hovedrolle, Gennaro, blev han i 2009 udnævnt til solodanser. I 2011 fulgte rollen som den romantiske helt Junker Ove i Hübbes udgave af Bournonvilles Et folkesagn og i 2014 den mandlige hovedrolle James i Hübbes kontroversielle 2. udgave af August Bournonvilles Sylfiden.

Som danser spændte Birkkjærs repertoire også fra neoklassisk ballet som soloherre i Harald Landers Etudes og partier som pas de trois i George Balanchines Agon til Albrecht i Giselle og Romeo i John Neumeiers helaftensballet Romeo og Julie efter Shakespeares skuespil.

Anne Middelboe Christensen beskrev i 2013 i Information Ulrik Birkkjærs Romeo som “så nærværende og så brændende i blikket, at han får alle i salen til at føle sig som Julie indeni. Hans mørke øjne glitrer af passion, og hans musikalske og letfodede dans giver smukke mindelser om Neumeiers første danske Romeo-danser, Ib Andersen.”

Majbrit Hjelmsbo fremhævede i 2014 Birkkjærs partnerskab med Gudrun Bojesen i John Neumeiers Kameliadamen: “Der er et fabelagtigt samspil mellem de to, som lige fra første strejfberøring får hver eneste dans til at skrige af længsel efter at nyde hinanden bare lidt mere. Gudrun Bojesen og Ulrik Birkkjær skaber øjeblikke af så stor kunst, at man ville ønske, at tiden stod stille.”

Birkkjær har som gæst danset med blandt andre Kinas Nationalballet, Los Angeles Ballet, Litauens Nationalballet, Hamborgballetten og Inoue Ballet Tokyo.

Som solodanser ved San Francisco Ballet dansede han blandt andet titelpartiet i Alexei Ratmanskys hovedværk Shostakovich Chamber Symphony og H.C. Andersen i John Neumeiers Den lille havfrue. Han dansede desuden i balletter af Benjamin Millepied, Justin Peck, Arthur Pita, Cathy Marston og Dwight Rhoden (f. 1962).

I 2014 var Ulrik Birkkjær kunstnerisk leder og arrangør af et gæstespil ved Sadler’s Wells Theatre i London, hvor en gruppe dansere fra Den Kongelige Ballet dansede uddrag af August Bournonvilles balletter. Han stod senere i spidsen for lignende gæstespil ved The Joyce i New York 2014 og 2019, Stamford, USA, i 2015 og Bangalore, Indien, i 2018.

Da Birkkjær dansede uddrag af Sylfidens 2. akt på The Joyce i 2019, skrev Marina Harss (f. 1973) i DanceTabs, at han var “vidunderligt impulsiv. Hans ønske om at besidde denne mærkelige og smukke skabning var udtalt fra starten.”

I 2021 grundlagde Ulrik Birkkjær København Danser, en løbende dansefestival, der blandt andet har præsenteret gæstespil af solister fra San Francisco Ballet og Pariseroperaens Ballet samt forestillinger med Batsheva Ensemble, Peeping Tom og GöteborgsOperans Danskompani på Østre Gasværk Teater, Folketeatret og på Operaen.

I 2022 iscenesatte Ulrik Birkkjær August Bournonvilles ballet Sylfiden for San Francisco Ballet, hvor han også selv dansede hovedrollen som James.

Jim Munson skrev i Broadway World, at “Birkkjær var som forventet en perfekt James, der begejstrer med sine spring, men endnu vigtigere er ekstremt engageret og kunstnerisk i mimesekvenserne… Birkkjær havde evnen til at udføre stilistisk gestik, men samtidig virke som et troværdig, helt menneske.”

Ulrik Birkkjær vandt guld ved Erik Bruhn Prize i Toronto, Canada, i 2007. Han har modtaget Dronning Ingrids Hæderslegat, og blev i 2013 udnævnt til ridder af Dannebrogordenen.

• Den Kongelige Ballet
• ballet i Danmark
• ballet