Det tyske valgsystem er specielt derved, at alle vælgere har to stemmer. De kaldes henholdsvis førstestemmen og andenstemmen. Førstestemmen bruges til vælge et medlem af Forbundsdagen, der repræsenterer den valgkreds, vælgeren bor i. Valget i kredsen er et almindeligt flertalsvalg, altså first-past-the-post, FPTP. Andenstemmen går derimod til et parti eller en liste, der stiller op i det pågældende forbundsland, og den indgår i et forholdstalsvalg, der bestemmer den overordnede, proportionale sammensætning af hele Forbundsdagen, som nu har 630 medlemmer.

I Tyskland er der en spærregrænse på 5%; hvis et parti vinder mindst tre kredsmandater, opnår det dog også repræsentation i Forbundsdagen i forhold til sin andel af stemmerne. Godkendte nationale mindretal er dog fritaget for disse krav. Derfor har Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), det danske mindretals parti, efter valgene i 2021 og 2025 igen kunnet blive repræsenteret i Forbundsdagen.

Valg til Forbundsdagen

Tyskland er inddelt i 299 valgkredse, der er fordelt på de 16 delstater i henhold til disses befolkningstal. Nordrhein-Westfalen har med 64 flest, mens bystaten Bremen med 2 har færrest valgkredse. Der vælges 630 parlamentsmedlemmer til Forbundsdagen; heraf er 299 direkte valgte kredsmandater, mens de øvrige 331 er listevalgte.

En valgretsreform i 2023 afskaffede såvel de såkaldte Überhangmandate ("overskudsmandater"), som et parti fik, hvis det havde vundet flere valgkredse i en delstat, end dets andel af andenstemmerne berettigede til, som de senere indførte udligningsmandater. Baggrunden for valgretsreformen var en utilsigtet og vanskeligt kontrollérbar stigning i Forbundsdagens medlemstal, som efter valget i 2021 var vokset til ikke mindre end 736.

Førstestemmen

Førstestemmen ved tyske valg afgives som nævnt på en kandidat i vælgerens valgkreds, og valget afgøres ved simpelt flertal: den kandidat i valgkredsen, der får flest stemmer, vinder mandatet.

Det er altså ikke nødvendigt at have over halvdelen af de afgivne stemmer. Der er 299 valgkredse i Tyskland, og det er således lidt under halvdelen af de nu 630 medlemmer af Forbundsdagen, der vælges via førstestemmerne.

Andenstemmen

Andenstemmen afgives på et parti, der er opstillet i vælgerens delstat. Fordelingen af andenstemmerne på de forskellige partier og lister bestemmer den forholdsmæssige fordeling af samtlige 630 mandater i Forbundsdagen, så det er så langt den vigtigste af de to stemmer.

Et "personaliseret forholdstalsvalg"

Kombinationen af de to slags stemmer gør Tysklands valgsystem til en hybrid mellem et system med forholdstalsvalg (som fx i Danmark) og et system med flertalsvalg i enkeltmandskredse (som fx i Storbritannien, se first-past-the-post).

Konstruktionen kaldes i Tyskland kaldes for "personaliseret forholdstalsvalg", idet systemet grundlæggende er baseret på forholdstalsvalg (via andenstemmerne). Men heri er indarbejdet et element fra et personorienteret system med flertalsvalg i enkeltmandskredse (ved hjælp af førstestemmerne).

Vælgerne har naturligvis mulighed for at bruge førstestemmen på en kandidat fra et andet parti eller liste, end det parti eller den liste, vedkommende bruger sin andenstemme på. Det giver gode muligheder for såkaldt taktisk stemmeafgivning.

Inspiration til andre landes valgsystemer

Det tyske valgsystems særlige kombination af valg i enkeltmandskredse og overordnet forholdstalsvalg af hele parlamentet har givet inspiration til udformningen af valgsystemerne i en række andre lande, heriblandt New Zealand, Lesotho, Albanien og Bolivia.

Læs mere i Lex

Kommentarer (5)

skrev Jørgen Elklit

Efter den såkaldte valgretsreform i 2023 er valgsystemet blevet både enklere og så alligevel ikke.

1. Jeg tror. at alle mandater, der ikke vælges i enkeltmandskredsene (dvs. 630 - 299 = 331), er listemandater.
2. Både Überhangmandate og udligningsmandater blev helt fjernet ved 2023-reformen.
3. Af hensyn til SSW vil det vel en god idé at nævne, at (godkendte) nationale mindretal er fritaget for særrereglerne?

Jeg har også haft svært ved at finde ud af det nye system!

Venlig hilsen

Jørgen

skrev Jørgen Elklit

Begrebet udligningsmandater blev også fjernet ved reformen i 2023, så der er nu 331, ikke 299, listemandater i Forbundsdagen.

Med førstestemmen behøver man ikke stemme på et parti, idet der også kan være kandidater uden for partierne i enkeltmandskredsene.

Venlig hilsen

Jørgen

skrev Jørgen Elklit

Begrebet udligningsmandater blev også fjernet ved reformen i 2023, så der er nu 331, ikke 299, listemandater i Forbundsdagen.

Med førstestemmen behøver man ikke stemme på et parti, idet der også kan være kandidater uden for partierne i enkeltmandskredsene.

Venlig hilsen

Jørgen

svarede Adam Hyllested

Kære Jørgen
Tak for kommentarerne. Kunne vi bede dig gå ind i artiklen og lave et ændringsforslag, der tager højde for alt det ovenstående?
Mvh fra redaktionen

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig