ca. 500000-ca. 35000 f.Kr. |
ældre og mellemste palæolitikum |
ca. 35000-ca. 9000 f.Kr. |
yngre palæolitikum; aurignacien-, gravettien- og magdalénienkulturerne
|
ca. 9000-ca. 5500 f.Kr. |
mesolitikum; anvendelse af mikrolitter
|
ca. 5500-ca. 2350 f.Kr. |
neolitikum; båndkeramisk kultur, agerbruget indføres; tragtbægerkultur i de nordligste områder; snorekeramisk kultur og klokke-bægerkultur |
ca. 2350-ca. 700 f.Kr. |
bronzealder; Aunjetitz-kulturen, højgravs- og urnemarkskultur
|
ca. 700-ca. 1. årh. f.Kr. |
jernalder; Hallstatt-kulturen med forbindelse til Middelhavsområdet; keltisk La Tène-kultur og befæstede byer (oppida) |
1. årh. f.Kr. |
romerske erobringer; Rhinen og Donau danner grænse mellem Romerriget og Germania |
500-600-t. |
frankiske merovinger og karolinger underlægger sig de vestlige germanske områder |
843 |
ved traktaten i Verdun deles Frankerriget i tre; den østlige del bliver det senere Tyskland |
962 |
Otto 1. den Store krones til tysk-romersk kejser |
1076-1122 |
Investiturstriden mellem kejseren og kirken |
1152-90 |
lensvæsenet udbygges under Frederik 1. Barbarossa
|
1273 |
Rudolf 1. af Habsburgs tronbestigelse afslutter knap 20 års politisk ustabilitet og rigsopløsning, og habsburgernes dominans indledes |
1356 |
Den Gyldne Bulle styrker kurfyrsternes magt |
1400-t. |
lensvæsenet afvikles gradvis, og stænderforsamlingerne styrkes ved indkaldelse af landdage |
1517 |
Martin Luthers 95 afladsteser indvarsler Reformationen |
1525 |
Den Tyske Bondekrig |
1555 |
den augsburgske religionsfred |
1618-48 |
religiøse konflikter udløser Trediveårskrigen
|
1648 |
ved Den Westfalske Fred opnår de tyske fyrstendømmer reelt selv- stændighed fra kejseren |
1740-63 |
Den Østrigske Arvefølgekrig (1740-48) og Syvårskrigen (1756-63) fastslår Preussens stilling som førende tysk stat |
1792-1815 |
Revolutions- og Napoleonskrigene; Preussen og Østrig er blandt Frankrigs hovedmodstandere |
1806 |
Det Tysk-romerske Rige opløses |
1815 |
efter Wienerkongressen oprettes Det Tyske Forbund som et løst statsforbund af tyske stater |
1848 |
Martsrevolutionen; Frankfurterparlamentet forsøger forgæves at samle Tyskland i en forbundsstat |
1864 |
Preussen og Østrig sejrer over Danmark i 2. Slesvigske Krig; sejren styrker Bismarcks bestræbelser på at samle Tyskland |
1866 |
Den Preussisk-østrigske Krig; Det Tyske Forbund opløses, og Det Nordtyske Forbund dannes |
1867 |
Østrig og Ungarn forenes i dobbeltmonarkiet |
1870-71 |
Den Fransk-tyske Krig. Efter freden oprettes Det Tyske Rige |
1880’erne |
Tyskland bliver kolonimagt, industrialiseringen tager fart, og social- lovgivning gennemføres; aktiv alliancepolitik vendt mod Frankrig |
1914-18 |
1. Verdenskrig; Tyskland er en af Centralmagterne |
1918 |
Novemberrevolutionen; kejseren abdicerer |
1919 |
Versaillestraktaten pålægger Tyskland store krigsskadeserstatninger; Weimarrepublikken udråbes |
1923 |
Frankrig besætter Ruhrområdet; hyperinflation; ved Ølstuekuppet forsøger Hitler at tage magten |
1933 |
NSDAP danner regering; Hitler bliver rigskansler |
1934 |
militær oprustning; den politiske terror og forfølgelsen af minori-tetsgrupper intensiveres |
1938-39 |
Østrig, Bøhmen og Mæhren indlemmes i Tyskland |
1939 |
2. Verdenskrig indledes med Tysklands angreb på Polen 1/9 |
1945 |
Tyskland kapitulerer 8/5; landet opdeles i en amerikansk, en britisk, en fransk og en sovjetisk besættelseszone |
1948-49 |
Berlinblokaden |
1949 |
Tysklands deling; i de tre vestlige zoner oprettes Vesttyskland (BRD), og i den sovjetiske zone dannes Østtyskland (DDR) |
1953 |
Juniopstanden i DDR slås ned af sovjetisk militær |
1955 |
BRD optages i NATO, og DDR bliver medlem af Warszawapagten
|
1957 |
BRD deltager i dannelsen af EF |
1961 |
Berlinmuren opføres |
1970’erne |
forsøg på udsoning mellem Vest- og Østtyskland; politisk terrorisme i BRD; i DDR udbygges Stasi
|
1973 |
BRD og DDR optages i FN |
1980’erne |
den økonomiske ulighed mellem BRD og DDR vokser |
1989 |
Berlinmuren falder |
1990 |
DDR opløses, Tyskland genforenes |
1999 |
Berlin bliver atter sæde for regeringen og Forbundsdagen |
Kommentarer (2)
skrev Peter Ole Kvint
Wirtschaftswunder skyldes at Østtyskland uddannede mange ingeniører fordi de tit flygtede til Vesttyskland. Hvor en ingeniør fik en højere løn end en arbejder. De mange arbejdsløse ingeniører i Vesttyskland blev sendt i praktik i virksomhederne, hvor virksomhederne opdagede fidusen ved at have en i ingeniør i virksomheden.
svarede Revka Winther El Baz
Kære Peter Ole Kvint,
Tak for din kommentar. Vi har for nuværende ingen fagansvarlig til den overordnede kategori om Tysklands historie. Når vi får det, vil hun eller han forholde sig til din kommentar og eventuelt indarbejde den i den opdaterede tekst.
Mvh Revka/redaktør
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.