Turkestan

Turkestan er især i historiske sammenhænge navn på områder i Centralasien. Ordet betyder 'tyrkernes land', men de fleste tyrkere bor ikke i Turkestan (men i Tyrkiet), og Turkestan bebos også af ikke-tyrkiske folk, fx tadsjikere.

I Vestturkestan eller Russisk Turkestan oprettedes i 1867 generalguvernementet Turkestan. Efter Oktoberrevolutionen blev Den Turkestanske Autonome Socialistiske Sovjetrepublik (ASSR) dannet i 1918 og folkerepublikkerne Bukhara og Khwarezm i 1920, inden hele det sovjetiske Turkestan i 1924-1925 blev opsplittet i fem unionsrepublikker, de nu selvstændige lande Kasakhstan, Usbekistan, Turkmenistan, Kirgisistan og Tadsjikistan. Geografisk kan området opdeles i to dele: ørkenen og busksteppen mellem floderne Amu og Syr Darja mod syd og stepperne med frugtbare græsgange mod nord.

Østturkestan eller Kinesisk Turkestan omfatter det, der i dag er den kinesiske provins Xinjiang Uighur Autonome Region. Den nordlige del rummer Dzungariet med græsstepper og nomader, og det sydlige Tarimbækkenet med agerdyrkende uighur-befolkning.

Turkestan har historisk været et gennemgangs- og udvekslingsområde for de omgivende rigers kulturer og handelsvarer: persisk, indisk, tibetansk, kinesisk og russisk. Kun en enkelt gang i historien, under Djengis Khan, har Turkestan været samlet under ét rige.