Trocadéro er et område på Seinens højre bred i 16. arrondissement lige overfor Champs-de-Mars og Eiffeltårnet, som ligger på på venstre bred. Området er anlagt på Chaillot-bakken, hvor Chaillot er navnet på den landsby, der oprindeligt lå her.
Faktaboks
- Etymologi
-
Trocadéro er navnet på en ø ved den spanske by Cadiz, hvor franske tropper vandt et militært slag i 1823.
Her lå tidligere et kloster, en park og slottet Chaillot. Jorden blev national ejendom i 1790'erne, og det var under Napoleon 3., at den moderne udvikling begyndte. Området består af tre dele, der tilsammen udgør en helhed: Place du Trocadéro-et-du-11-Novembre, Palais de Chaillot og Jardins du Trocadéro. Her finder man også Théâtre National de Chaillot, der er det nationale teater for moderne dans.
Kvarteret omkring er velhavende og huser mange ambassader.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.