Treschow

Sognepræst Herman Treschow (1705-1774) var også far til Michael Treschow (1741-1816), som i 1764 blev juridisk kandidat. I 1771 blev han assessor i højesteret, hvor han var i næsten 30 år. I 1799 forlod han højesteret og blev amtmand i Roskilde, men han forlod denne stilling allerede i 1808 på grund af dårligt helbred. I 1812 blev han optaget i adelstanden som belønning for 48 års tro tjeneste.

Hans ældste søn, Herman Gerhard Treschow (1780-1836) blev juridisk kandidat i 1800, hvorefter han virkede i Højesteret og Hof- og Stadsretten i København. I 1811 blev han udnævnt til amtmand over Nordre Bergenhus Amt, men blev afskediget 1814 efter tabet af Norge. Herefter var han i nogle år herredsfoged og skriver, indtil han i 1820 blev amtmand i Vejle Amt. I 1826 blev han amtmand over Frederiksborg Amt, hvilken stilling han indehavde til sin død. Han var en dygtig og aktiv embedsmand, som ofte blev anvendt af regeringen som medlem af vigtige kommissioner. I 1823 blev Det Treschowske Fideikommis oprettet for ham og hans mandlige descendenter i en agnatisk linje, der uddøde med magasinforvalter Michael Mogens Treschow (1911-1987).

Amtmand Michael Treschows (1741-1816) næstældste søn, Willum Friedrich Treschow (1786-1869) blev slægtens mest fremtrædende og interessante personlighed. Han blev juridisk kandidat i 1806, men uddannede sig videre i de følgende år, idet han valgte at blive sagfører. Han blev hurtigt kendt som en dygtig sagfører og blev i 1811 højesteretsadvokat. Som sådan fik han hurtigt et stort klientel, især i forretningsverdenen. I 1828 blev han udnævnt til generalfiskal, og han førte flere store sager for regeringen, indtil han i 1846 søgte og fik sin afsked fra denne stilling. I 1854 blev han udnævnt til gehejmekonferensråd.

Treschow var allerede i slutningen af 1820’erne blevet ret velhavende, så han i 1828 kunne købe det store fynske gods Brahesborg. Godset omfattede også to andre hovedgårde, Barløsegaard og Orelund, som han solgte få år efter. Han opførte i stedet 1846-1847 avlsgården Wilhelmsborg, hvortil noget af Brahesborgs jord henlagdes. Sit prægtige gods styrede Treschow fortrinligt i den menneskealder, hvor han var dets ejer. Godset blev sat i udmærket stand, hoveriet blev afløst, hovedbygningen blev grundigt restaureret, og der blev anlagt en stor og smuk park. Han var en dygtig landmand og deltog ofte i godsets drift, han moderniserede driften og frasolgte fæstegårdene. I 1835 købte Treschow det endnu større gods Fritzøe Jernværk i det sydlige Norge. Han brugte betydelige midler på at genoprette det forsømte jernværk, hvilket lykkedes med tiden. Her indsatte han en anden søn, Michael Treschow (1814-1901) som bestyrer, han overtog godset i 1854.

Treschow tog også aktivt del i det politiske liv. I 1832 blev han medlem af de oplyste mænds forsamling og 1834-1840 og 1848 var han medlem af stænderforsamlingen. Han gav udtryk for udprægede godsejersynspunkter, men ellers var han moderat konservativ. Treschow var 1849-1853 kongevalgt medlem af Landstinget og 1854-1863 kongevalgt medlem af Rigsrådet, hvorefter han trak sig helt ud af politik.

Willum Friedrich Treschows næstældste søn med Palæmona Aagaard, Michael Treschow (1814-1901), læste jura, men afbrød studiet efter faderens køb af Fritzøe. Han fik en praktisk uddannelse hos Jacob Aall på Næs Jernværk, studerede i årene 1837-1838 kemi, mineralogi og mekanik i København, hvorefter han i perioden 1838-1839 tiltrådte en uddannelsesrejse i Østrig, Tyskland, Belgien, Frankrig, Italien og England. I 1839 var han tilbage i Norge og tog del i ledelsen af Fritzøe, i perioden 1841-1870 var han ansvarlig leder af Fritzøe. I 1854 blev han eneejer af godset og opførte i årene 1861-1863 en ny hovedbygning, Fritzøehus. Under ham ændredes Fritzøe fra at være et jernværk til et skovbrug, jernværkerne blev nedlagt og minerne solgt.

Foruden Fritzøe ejede Treschow fra 1869 godset Karsholm i Skåne, som gik i arv til den ugifte datter Marie Treschow (1846-1913). I 1873 købte han det svenske gods Sannarp til sønnen Michael Aagaard Treschow (1848-1919). Dennes søn Niels Treschow (1881-1953) arvede Sannarp og købte i 1907 det svenske gods Hjuleberg, der begge stadig befinder sig i hans efterslægt. En anden søn af Michael Treschow, kammerherre Peter Oluf Brøndsted Treschow (1843-1881) ejede det svenske gods Tidö, solgt i 1890 af enken, som året efter købte det svenske Målhammar, der indtil 2011 var i slægtens eje. Peter Oluf Brøndsted Treschow var far til Fritzøes senere ejer Fritz Michael Treschow (1879-1971).

Michael Treschows (1814-1901) ældste søn Frederik (Fritz) Wilhelm Treschow (1841-1903) kom efter handelsskoleuddannelse i praksis og på studieophold i flere europæiske lande. Da de norske jernværkers tid snart var ude, blev Treschows uddannelse særlig rettet mod trælastbranchen. I 1865 kom han hjem og blev prokurist hos faderen, i 1870 overtog han ledelsen af Fritzøe, og i 1873 overtog han Fritzøe. I 1877 fik firmaet navnet Treschow-Fritzøe, som det siden har beholdt.

Firmaet havde en solid økonomi, og Treschow omlagde virksomheden fra jernværk til trælast. Et af hans første tiltag var at bygge et træsliberi, der leverede træmasse til papirproduktion. Han udnyttede stedets vandfald til produktion af elektrisk kraft og byggede i 1885 det første elektricitetsværk i Larvik. Han købte en række store skovejendomme, så han efterhånden ejede mere end 60.000 hektar skov. For at kunne transportere tømmeret til Larvik, udbyggede og forbedrede han flådningssystemet.

Treschow udbyggede huset yderligere i årene 1885-1898 med sidefløj og borggård, og han fuldførte også den 170 hektar store park, som endnu omgiver hovedbygningen. I parken anlagde han i 1884 Fritzøehus Gravsted. Desuden var han en stor kunstsamler, som købte ca. 200 malerier, og han opbyggede et stort bibliotek.

Ved Fritz Treschows død i 1903 arvede brorsønnen Fritz Michael Treschow (1879-1971) Treschow-Fritzøehus. Han voksede op i Sverige, studerede derefter jura ved universitetet i Uppsala. Ved siden af studierne tog han en officersuddannelse. I 1904, da han fyldte 25 år, overtog han Treschow-Fritzøe med underliggende ejendomme og industrier. Han blev norsk statsborger året efter og udviklede sig hurtigt til en dynamisk bedriftsleder, der blev nyskabende indenfor træforædlingsindustrien og elektrisk industri. Han byggede kraftværker og kunne derved elektrificere sine forskellige virksomheder, både træsliberiet og møllerne, og han fornyede sine træforædlingsbedrifter.

Efter Marie Frederikke Palæmona Treschows (1846-1913) død arvede Treschow Karsholm. Dahans søn Frederik (Fritz) Treschow (1912-1947) døde, kun 35 år gammel, var det utænkeligt, at dennes lille søn, Fritz Peder Michael Treschow (f. 1943), kunne stå som ejer af den store ejendom, og han fik Karsholm, mens Treschows yngre søn, Gerhard Aage Fritz Michael Treschow (1923-2001) overtog Treschow-Fritzøe, i hvis efterslægt firmaet stadig er.

Ovennævnte Willum Friedrich Treschow (1786-1869) var med største sandsynlighed også far til sin hustru, Palæmona Aagaards sidste barn i hendes første ægteskab med månedsløjtnant Jens Rosenkilde, idet denne søn, senere kammerherre Friderich Wilhelm Rosenkilde Treschow (1811-1869) som den eneste af fru Rosenkildes tre børn i 1820 blev adopteret af Willum Friedrich Treschow, efter hvem han var opkaldt. Friderich Wilhelm Rosenkilde Treschow fik i 1854 af faderen udlagt Brahesborg, og ved kongelig resolution fik han i 1867 tillagt adelige rettigheder.

Treschows søn, Friderich Wilhelm Rosenkilde Treschow, fik overdraget godset overdraget i 1854, men døde samme år som faderen. Brahesborg overgik til sønnen, kammerherre Carl Adolph Rothe Treschow (1839-1924). Han førte med dygtighed godsets styrelse videre, og han var i mere end 40 år en ledende mand på sin egn, som medlem af amtsrådet og i udførelsen af andre tillidshverv. Han overdrog i 1911 Brahesborg til sin søn, kammerherre Frederik Wilhelm Treschow (1871-1951). Da Treschow døde barnløs, arvedes Brahesborg af hans søstersøn, læge Bror Carl Adolf Cederfeld de Simonsen (1900-1995), i hvis efterslægt det stadig er.

Endnu et gods blev erhvervet til slægten, da Friderich Wilhelm Rosenkilde Treschows yngste søn, kammerherre Christian Rosenkilde Treschow (1842-1905) i 1873 købte Frydendal (før 1668 og igen fra 1907 Torbenfeldt) i Holbæk Amt. Treschow, der tidligere havde været attaché ved den danske ambassade i London, var særdeles velhavende. Han anvendte store summer på en gennemgribende restaurering af Frydendal, og flere nye avlsbygninger blev opførte. Han bestemte i sit testamente, at Frydendal skulle bære sit tidligere navn Torbenfeldt. Under sønnen, hofjægermester Frederik Treschows (1871-1948) ejertid fik Frydendal i 1907 igen sit gamle navn Torbenfeldt. Godset er ligeledes stadig i slægtens eje.

Slægten Treschows udvikling gennem 450 år er i mange henseender identisk med udviklingen for mange borgerlige slægter, der blev adlet. Fra i slutningen af 1500- og begyndelsen af 1600-tallet at have været handelsmænd i Næstved, gik medlemmer i 1600- og 1700-tallet over i embedsstanden, fortrinsvis som præster, og fra 1800-tallet til den jordbesiddende klasse ved at erhverve betydelige godser i Danmark, Norge og Sverige. Slægtens i social henseende øgede betydning fik sit udtryk ved dens optagelse i 1812 i den danske adelsstand.

Slægten blev efterhånden helt nordisk med grene både i Danmark, Norge og Sverige og stadig med jordegods i de tre lande. Det er betegnende, at de tre brødre, Frederik Wilhelm (1841-1903) til Treschow-Fritzøe, Peter Oluf Brøndsted (1843-1881) til Tidö og Michael Aaagaard Treschow (1848-1919) til Sannarp fandt deres ægtefæller i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark. Yngre sønner og deres efterkommere har over en bred front været beskæftiget i både offentlig tjeneste og det private erhvervsliv.

En borgerlig slægt Treschow kan føres tilbage til Just Hermansen Treschow (ca. 1688-1767), købmand i Moss, Norge. Han er måske en søn uden for ægteskab af generaltoldforvalter Herman Treschow (1665-1723) og Kirsten Eriksdatter (ca. 1670-1737). Just Hermansen Treschow havde sønnen, købmand Peder Treschow (1718-1773), som var far til den kendte universitetsprofessor, filosof, politiker og statsråd Niels Treschow.

Slægten Treschow fører i sit skjold i sølv tre sorte allikehoveder med guldfarvet næb og guldfarvet halsbånd, sat 2 over 1. På skjoldet ses en adelig hjelm med en adelig krone. Hjelmklædet er i sort og sølv. På den adelige krone ses hjelmtegnet, et med tre påfjer besat sort allikehoved med guldfarvet næb og guldfarvet halsbånd.

Konferensråd, tidligere amtmand Michael Treschow (1741-1816) blev i 1812 optaget i den danske adelstand. En familietradition førte allerede i 1700-tallet frem, at slægten havde fælles oprindelse med den brandenburgske uradelsslægt von Tresckow, hvilket er uden hold i virkeligheden, som det fremgår af indledningen. Treschow troede uden tvivl på denne tradition. Han antog derfor ved adlingen en variant af den tyske uradelsslægts våben, idet han valgte tre allikehoveder i sit våben. Den tyske uradelsslægt fører i sølv tre sorte andehoveder, sat 2 over 1, og på hjelmen med sort og sølv hjelmklæde et med tre påfjer besat sort andehoved.

Det samme adelige våben tillagdes i en kgl. resolution af 1867 den adelige linje af 1867.

Skjold: I sølv tre sorte allikehoveder med guld næb og guld halsbånd 2,1. På skjoldet en adelig hjelm med en adelig krone. Hjelmklædet sort og sølv.

Hjelmtegn: Et med tre påfjer besat sort allikehoved med guld næb og guld halsbånd.

• Brahesborg
• Tidö
• Torbenfeld (Torbenfeldt)
• Gerhard Treschow
• Niels Treschow