Faktaboks

Sogn
Toreby Sogn
Provsti
Lolland Østre Provsti
Stift
Lolland-Falsters Stift
Kommune
Guldborgsund Kommune

Toreby Kirke.

.

Toreby Kirke, maj 2006.

.

Toreby Kirke, maj 2006.

.

Toreby Kirke, maj 2006.

.

Toreby Kirke, ligger i landsbyen af samme navn på det østlige Lolland. Kirken og kirkegården ligger på et fladt terræn i et udpræget landbymiljø.

Kirkebygningen

Den meget store landsbykirke har en kompliceret bygningshistorie. Kernen i bygningen er en romansk teglstenskirke bestående af kor med apsis og skib, der allerede i romansk tid fik føjet et tårn til. I den tidlige gotik (omkring 1300) blev apsis nedrevet, og på korets nordside blev der opført et sakristi. I løbet af gotikken blev først søndre sideskib opført i flere tempi, siden blev den romanske kirkes mure hævet betragteligt, og i anden halvdel af 1400-tallet er nordre sideskib tilkommet. Ved middelalderens slutning har kirken nærmest haft karakter af en basilika. I nyere tid er der rejst et våbenhus foran syddøren.

Udvendigt fremstår kirken rødkalket med detaljer i hvid kalkning. Kirken har tidligere blot været hvidkalket. Tagværkerne, hvoraf enkelte dele er fra middelalderen, bærer røde tegltage.

Den romanske kirke

Toreby Kirke
Toreby Kirke
Licens: CC BY SA 3.0

Den romanske kirkebygning bestod af kor med apsis og skib, hvoraf kun koret fortsat er intakt, mens apsis er nedrevet og skibet er kraftigt ombygget i senmiddelalderen. Den romanske bygning er rejst i teglsten, og spor i murværk og tagrum viser, at bygningen var smykket med rundbuefriser og savskifter. Den romanske bygning er dateret bredt til perioden 1175-1250.

Ganske kort tid efter opførelsen af kirken blev den udvidet med det kraftige tårn, der også kendetegnes af et romansk formsprog.

Kirkens tilbygninger

Middelalderen igennem føjes forskellige tilbygninger til den romanske kirkebygning og i perioden 1250-1500 ændrede kirkens størrelse og udseende markant. Ved middelalderens slutning bestod kirken af koret med et jævnbredt hovedskib og smallere sideskibe mod nord og syd, foruden tårn og sakristi, hvoraf alt var bygget i tegl. Sideskibene og højkirken er præget af gotikkens skiftende formsprog med stræbepiller, og såvel spidsbuede og fladbuede vinduer.

Kirkens indre

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader, og særligt er kirkens specielle udformning med tre skib og højkirkevinduer mod syd meget usædvanlig for en almindelig landsbykirke. Alle bygningsdele med undtagelse af tårnrummet og våbenhuset fik i middelalderens løb hvælv.

Kalkmalerier

Kirken har kalkmalerier fra forskellige perioder af middelalderen.

I sakristiet er der malerier fra 1300-tallet med motiver fra både det Gamle og det Nye Testamente, bl.a. Isaks ofring, Kong Salomon, Moses med tavlerne og Moses med den brændende busk.

I koret er der kendskab til senmiddelalderlige kalkmalerier med motiver fra Kristi Lidelseshistorie, men de blev overkalket i 1880’erne af bevaringshensyn.

Inventar og gravminder

Kirken har forskellige inventarstykker fra mange forskellige tidsperioder.

Inventar fra middelalderen

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont, der oprindeligt har været smykket med udhugne ornamenter, men som i 1848 blev kraftigt omhugget.

Fra middelalderen er ligeledes kirkens korbuekrucifiks, der dateret til midten af 1300-tallet. Krucifikset har to sidefigurer forestillende Maria og Johannes, der er ældre og nok skal henføres til midten af 1200-tallet.

Inventar fra renæssancen

Den ældre altertavle er fra 1590’erne og stadig ophængt i kirken. Den har stor lighed med tavlen i Hillested Kirke.

Prædikestol, opgang og lydhimmel er skåret i 1645 af Jørgen Billedsnider og kendetegnes af rige udskæringer.

Skønt kirkens stoleværk er nyere, er der to herskabsstole fra 1567 bevaret med udskårne våbenskjolde tilhørende forskellige adelige slægter.

Kirkens klokker er fra henholdsvis 1595 og 1793.

Inventar fra nyere tid

Kirkens nuværende altertavle er et maleri af gravlæggelsen lavet af Albert Küchler i 1849 efter forlæg af Pietro Peruginos maleri fra 1495.

Gravminder

Kirken rummer en del gravsten og epitafier fra renæssancen. De er lagt særligt i 1500-tallets slutning og 1600-tallet.

Kirkegården

Kirken ligger sydligt på den kvadratiske kirkegård, der er blevet udvidet i nyere tid. Kirkegården hegnes af mure og diger.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig