Toreby Kirke

Den romanske kirkebygning bestod af kor med apsis og skib, hvoraf kun koret fortsat er intakt, mens apsis er nedrevet og skibet er kraftigt ombygget i senmiddelalderen. Den romanske bygning er rejst i teglsten, og spor i murværk og tagrum viser, at bygningen var smykket med rundbuefriser og savskifter. Den romanske bygning er dateret bredt til perioden 1175-1250.

Ganske kort tid efter opførelsen af kirken blev den udvidet med det kraftige tårn, der også kendetegnes af et romansk formsprog.

Middelalderen igennem føjes forskellige tilbygninger til den romanske kirkebygning og i perioden 1250-1500 ændrede kirkens størrelse og udseende markant. Ved middelalderens slutning bestod kirken af koret med et jævnbredt hovedskib og smallere sideskibe mod nord og syd, foruden tårn og sakristi, hvoraf alt var bygget i tegl. Sideskibene og højkirken er præget af gotikkens skiftende formsprog med stræbepiller, og såvel spidsbuede og fladbuede vinduer.

Kirkens indre præges af de indvendige kalkede flader, og særligt er kirkens specielle udformning med tre skib og højkirkevinduer mod syd meget usædvanlig for en almindelig landsbykirke. Alle bygningsdele med undtagelse af tårnrummet og våbenhuset fik i middelalderens løb hvælv.

Kirkens ældste inventarstykke er den romanske granitdøbefont, der oprindeligt har været smykket med udhugne ornamenter, men som i 1848 blev kraftigt omhugget.

Fra middelalderen er ligeledes kirkens korbuekrucifiks, der dateret til midten af 1300-tallet. Krucifikset har to sidefigurer forestillende Maria og Johannes, der er ældre og nok skal henføres til midten af 1200-tallet.

Den ældre altertavle er fra 1590’erne og stadig ophængt i kirken. Den har stor lighed med tavlen i Hillested Kirke.

Prædikestol, opgang og lydhimmel er skåret i 1645 af Jørgen Billedsnider og kendetegnes af rige udskæringer.

Skønt kirkens stoleværk er nyere, er der to herskabsstole fra 1567 bevaret med udskårne våbenskjolde tilhørende forskellige adelige slægter.

Kirkens klokker er fra henholdsvis 1595 og 1793.

Kirkens nuværende altertavle er et maleri af gravlæggelsen lavet af Albert Küchler i 1849 efter forlæg af Pietro Peruginos maleri fra 1495.

Kirken rummer en del gravsten og epitafier fra renæssancen. De er lagt særligt i 1500-tallets slutning og 1600-tallet.