Faktaboks

Tony Blair

Anthony Blair

Født
6. maj 1953

Partileder Tony Blair på Labours kongres i Brighton i 1997.

ils Jorgensen/Shutterstock/Ritzau Scanpix.
Tony Blair i maj 1997 efter den store valgsejr, der gjorde ham til premierminister.
Edward Webb/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

Tony Blair er en britisk politiker og jurist, der var premierminister fra 1997 til 2007.

Tony Blair er skotsk født og uddannet på den private kostskole, Fettes School, og universitetet i Oxford. Efter valg til Underhuset for Labour i 1983 kom han hurtigt frem i første række. I 1992 blev han medlem af Labours skyggekabinet som partiets rets- og indenrigspolitiske ordfører, og ved John Smiths død i 1994 blev han valgt til ny partileder.

Det var Blairs ambition at fortsætte den moderniseringsproces af partiet, som John Smith og Neil Kinnock havde påbegyndt, og dermed gøre det mere tiltrækkende for middelklassevælgere.

I 1997 blev Blair premierminister efter Labourpartiets store valgsejr. Med sine 43 år blev Blair landets yngste premierminister siden 1812. Han genvandt som partileder magten ved valget 2001 og igen i 2005.

Den tredje vej

Partiet og medierne blev styret stramt, blandt andet ved udstrakt brug af spindoktorer. Blair drog politisk fordel af splittelsen i Conservative Party og af de pæne økonomiske resultater, det lykkedes at skabe.

Både hjemme og ude præsenterede han sin politik som "den tredje vej": en kombination af global markedsorientering og en offentlig indsats for at styrke fællesskabet og den enkeltes uddannelsesmuligheder. Til formålet omdøbte han uofficielt partiet til 'New Labour'; et udtryk som dog hurtigt gled ud af sprogbrugen.

Udenrigspolitisk var Blair aktiv og synlig i debatten om EU's fremtid og åbnede Storbritannien op for den fri bevægelighed af arbejdskraft fra de 10 nye central- og østeuropæiske lande, som kom med i EU i 2004.

Terror og krig

USA's præsident George W. Bush og den britiske premierminister Tony Blair forlader et pressemøde i Det Hvide Hus den 25. maj 2006 efter at have svaret på spørgsmål om situationen efter Irakkrigen.
Kevin Lamarque/Reuters/Ritzau Scanpix.

Tony Blair trak Storbritannien ind som en nær allieret med USA i dets "kamp mod terror" efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001. I marts 2003 valgte Blair at deltage i det amerikansk-ledede angreb på Irak, hvilket førte til stigende modstand mod ham, også på Labours venstrefløj. Det lykkedes ham dog at føre partiet til en ny sejr ved parlamentsvalget i maj 2005. Han blev hermed den første leder af Labour, der vandt tre valg i træk.

I juli 2005 vandt Blair stor anerkendelse for den måde, hvorpå han håndterede terrorangrebet i Londons undergrundsbane. Hans stilling blev imidlertid svækket ved, at han i forbindelse med valget i 2005 havde ladet forstå, at han ville trække sig som premierminister til fordel for finansminister Gordon Brown inden næste valg.

Tony Blair og Gordon Brown

En række politiske skandaler i foråret 2006 og et dårligt kommunalvalg for Labour den 1. maj 2006 gjorde ham til en politisk belastning for partiet, og forstærkede kravene om, at han trak sig. Den 10. maj 2007 satte Blair endelig dato på sin afgang, og den 27. juni blev han afløst af Gordon Brown som partileder og premierminister.

Hans ubetingede støtte til den amerikanske præsident George W. Bush' Irakpolitik og mistanker om urent trav i forbindelse med rigmænds store lån til Labourpartiet gjorde ham på det sidste til en isoleret skikkelse i britisk politik.

Eftermælet

Tony Blairs eftermæle vil være negativt forbundet med Irakkrigen, men også positivt med erindringer om hans evner som politisk formidler og håndværker i sine første regeringsperioder. Han genrejste Labourpartiet, og hans regeringer leverede økonomiske og på nogle punkter også sociale fremskridt. Endelig vil han blive husket for en række forfatningsmæssige moderniseringer såsom indførelse af selvstyre i Skotland.

Efter sin afgang som premierminister blev Blair udnævnt til mægler i Mellemøsten. Denne post trådte han tilbage fra i 2015 efter manglende resultater. Han har desuden opbygget et privat firma, der yder rådgivning til politiske ledere. Denne aktivitet er blevet kritiseret, fordi der blandt klienterne er adskillige autoritære statsledere.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig