Todaiji

Den historiske periode, som kaldes Nara-perioden eller Tenpyō-perioden (710-794), var kendetegnet ved en stærk indflydelse fra Kina, hvor især buddhismen kom til at spille en stor rolle. Japan var på det tidspunkt ikke forenet som land, og der var mange forskellige fraktioner, der kæmpede om den politiske magt. Seks buddhistiske sekter havde tætte bånd til kejserinstitutionen og var aktive i at beskytte staten og dens herskere, ligesom kejsermagten også havde interesser i at alliere sig med de buddhistiske præster.

Da en række oprør såvel som jordskælv, dårlig høst og en stor koppe-epidemi hærgede landet i 730'erne, lovede kejser Shōmu at skænke en stor gave til Buddha med håb om at afslutte de dårlige tider og skabe fred og fremgang for landets befolkning. Gaven bestod i at lade opføre buddhistiske klostre i alle Japans provinser og at lade støbe en enorm figur af Birushana-buddha (sanskrit Vairocana), som hørte under Kegon-sekten. Birushana siges at inkarnere essensen af buddhisme og være den øverste buddha for en stor mængde buddha-verdener, hvilket gjorde denne figur til et velegnet symbol for den forening af Japans provinser. Skulpturen er en af de største kendte buddha-figurer i verden og kaldes i daglig tale Daibutsu (Stor buddha).

Det tog næsten ti år at støbe den store Birushana-buddha i bronze. Skulpturen er næsten 15 m høj, og vejer over 500 tons. Den blev støbt i fem etager, hvor en jordhøj blev bygget op omkring en lerform og flydende bronze hældt ned i støbeformen, hvorefter man gik videre til næste etage når det var størknet. Til sidst blev al jorden fjernet og skulpturen blev poleret og forgyldt. Den fremstrakte hånd er sat på bagefter, ligesom de næsten et tusind sneglehusformede krøller, der udgør skulpturens hårpragt, også er monteret efter støbningen. Den gyldne glorie bagved figuren er 27 m i diameter og indeholder 16 mindre forgyldte buddhafigurer, netop som symbol på Birushanas centrale placering i Kegon-sektens teologi.

Den store buddha står inde i en af verdens største træbygninger, som kaldes Daibutsuden, (Den store buddha-hal). Både bygningen og buddha-figuren har dog været skadet af ild og jordskælv, og har derfor været repareret ved forskellige lejligheder op gennem tiden. Både bygning og buddhaskulptur er del af Japans nationale kulturarv og står på listen over UNESCOs Verdenskulturarv.

Kejser Shōmu var en troende person, og han var også en smart politiker. Ved at skabe et system med Tōdaiji som center i Nara og en række tilknyttede klostre i hele Japan kunne han bruge dette netværk til at kontrollere oprørske provinsherrer og dermed skabe politisk stabilitet. I 752 blev Daibutsu, den store Birushana-buddha, indviet ved en stor ”øjenåbningsceremoni”, hvor skulpturens øjne blev malet på som symbol på at skulpturen blev ”levende”.

Ved den lejlighed proklamerede kejser Shōmu i et offentligt ritual, at han forblev en ydmyg tjener under buddhismens tre skatte: Buddha, buddhas lære (eller lov), og klosterfællesskabet. Således at underkaste sig buddhismen var i konflikt med kejserens egen rolle som overhoved for shintō, den etniske japanske religion, hvor kejseren betegnes som direkte efterkommer af solgudinden Amaterasu. Samtidig viser det også de første skridt til at forene buddhisme og shintōisme, for kejser Shōmu sendte en kejserlig udsending til Ise helligdommen for at spørge solgudinden Amaterasu om råd. Solgudinden skulle angiveligt have svaret at hun og Birushana-buddha var aspekter af samme væsen, og dermed anerkendt kejserens engagement i buddhismen. I Nara-tiden ses flere andre eksempler på sammenfald mellem buddhistiske og shintōistiske guddomme.

• Buddha
• buddhisme
• Japans religioner