Tjerkessk, hovedstaden i republikken Karatjajevo-Tjerkessien i Nordkaukasus i Den Russiske Føderation; 121.400 indb. (2010). Byen blev grdl. i 1804 som kosaklandsbyen Batalpasjinskaja ved Kubanfloden; den fik sit nuværende navn i 1939. Den er udgangspunkt for hærvejen til Sukhumi, der blev anlagt 1828-78. Byen har letindustrier (køleskabe, elektronik) og forsknings-, uddannelses- og kulturinstitutioner. De Batalpasjinske Søer øst for byen er et populært ferieområde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.