Faktaboks

Sogn
Tirstrup Sogn
Provsti
Syddjurs Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Syddjurs Kommune
Tirstrup Kirke
Tirstrup Kirke blev opført i 1465 som erstatning for en ældre, romansk kirke på stedet. Den består af et langhus og et tårn fra gotisk tid, to sidearme opført kort før Reformationen i 1536 og et våbenhus under tårnet fra 1700-tallet. Foto: 2006.

Tirstrup Kirke er en kirke i Tirstrup på det sydlige Djursland, godt 17 kilometer sydvest for Grenaa, som gør sig særligt bemærkelsesværdig ved sin usædvanligt store beholdning af prægtige og sjældne inventardele.

Kirkebygning

Tirstrup Kirke erstattede i 1465 en ældre kirke fra romansk tid samme sted. Den gamle kirkes byggemateriale blev i vid udstrækning genbrugt i den nye kirke.

Den nye, gotiske kirke bestod oprindeligt af selve langhuset og tårnet i vest, mens de to sidebygninger i nord og syd er fra kort før Reformationen i 1536. Våbenhuset under tårnet i vest er fra 1700-tallet.

Den gotiske kirke

Tirstrup Kirke blev som de fleste andre kirker i gotisk tid opført i teglsten, som i løbet af middelalderen erstattede naturmaterialer som det foretrukne byggemateriale. En hel del granitkvadre fra den ældre, mindre bygning indgår dog i den nuværende, og ses navnlig nederst i kirkens murværk. Flere steder er der også genbrugt romanske vinduesoverliggere, hvilket kommer til udtryk som halvmåneformede fordybninger i murværket.

Fra første færd havde kirken som de fleste andre i middelalderen et sæt indgangsdøre mod nord og syd i skibets vestende. Begge disse er nu tilmuret, og mens alle spor af syddøren er forsvundet, ses norddøren stadigvæk som en udvendig, dyb niche. Ovenover den anes taglinjen fra et for længst nedrevet våbenhus.

Tårnet var formentlig bygget samtidigt med langhuset. Tårnet er typisk for Djursland et såkaldt styltetårn, kendetegnet ved den store åbning i vestsiden af tårnet, som giver indtryk af at bygningen står på ”stylter”.

Tilbygninger og ombygninger

Kort før Reformationen i 1536 tilbyggede man mod nord og syd på østenden to sidearme, som har haft flere funktioner i årenes løb. Oprindeligt var tilbygningen mod nord et sakristi (et præsteværelse og hvor altersølvet blev opbevaret), mens tilbygningen mod syd var et gravkapel. Begge blev udsmykket efter tidens mode, med kamtakkede gavle smykket med rundbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Kirkens indre

Tirstrup Kirke

I det indre står det gotiske langhus hvidkalket med hvælvede lofter. I kirken hænger der en kopi af et af de få bevarede krucifikser fra romansk tid. Originalen findes i dag på Nationalmuseet. Foto: 2017.

Tirstrup Kirke
Af /Ritzau Scanpix.

Indvendigt står kirkerummet med hvidkalkede vægge og høje, hvælvede lofter, mens gulvene er belagt med gule mursten.

Kalkmalerier i Tirstrup Kirke

Kalkmalerier i Tirstrup Kirke

Kalkmalet bomærke i 2. fags nordkappe. Bomærket er en slags signatur tilhørende mureren, som lavede hvælvet. Det var almindeligt blandt håndværkere i middelalderen, der ligesom store dele af den øvrige befolkning ikke kunne læse eller skrive. Foto: 2014.

Af /Nationalmuseet.

Enkelte kalkmalerier, dateret til 1465, er bevaret. Det drejer sig om et sæt våbenskjolde, en fransk lilje samt et bomærke – en slags signatur tilhørende mureren som lavede hvælvene. Bomærker var almindelige i middelalderen, hvorved en håndværker kunne signere sit arbejde selvom de ikke kunne læse eller skrive.

Inventar og gravminder i Tirstrup Kirke

Inventaret i Tirstrup Kirke indeholder flere pragtstykker, herunder yderst sjælden type prædikestol, en prægtig senmiddelalderlig altertavle og en (kopi) af et sjældent, gyldent krucifiks fra romansk tid.

Krucifiks fra romansk tid

I kirken hænger en kopi af et forgyldt krucifiks fra romansk tid, hvoraf originalen i dag findes på Nationalmuseet. Krucifikset er blandt ganske få krucifikser bevaret fra romansk tid, og er formentlig lavet omkring 1150.

Døbefont fra senromansk tid

Blandt kirkens ældre inventardele hører også døbefonten af kalksten, som blev importeret fra Gotland i det der nu er Sverige.

Prædikestol fra omkring år 1300

Kirkens højst usædvanlige prædikestol er lavet af gotlandske kalkstensplader fra omkring år 1300, hvilket gør den til Danmarks ældste. På de to plader som udgør stolens sider er der hhv. rankeslyng og en stor, solsikkelignende blomst. Prædikestolen er den ældste af kun tre prædikestole i Danmark som er opbygget af to stenplader. De to andre findes i Træden Kirke ved Horsens og Svindinge KirkeØstfyn, men disse er adskillige hundrede år yngre.

Altertavle fra 1520’erne

Altertavle i Tirstrup Kirke

Kirkens altertavle er udført i 1520’erne og tilskrives billedskæreren Claus Berg. Tavlen er bygget op som et skab med låger. I midten vises korsfæstelsen, mens lågerne har figurer af Johannes Døberen og Marie Magdalene. Foto: 2017.

Altertavle i Tirstrup Kirke
Af /Ritzau Scanpix.

Den prægtige altertavle i kirken er fra 1520’erne, og tilskrives billedskæreren Claus Berg, som i slutningen af middelalderen udførte flere altertavle fra sine værksteder i Lübeck og Odense, bl.a. altertavlen i Odense Domkirke. Altertavlen i Tirstrup er som andre senmiddelalderlige altertavler opbygget som et skab med låger, og indeholder i midten en figurrig og levende udskåret korsfæstelsesscene, mens de to låger har store figurer af Johannes Døberen og Marie Magdalene.

Gravminder

Af gravminder i kirken kan nævnes adskillige gravstene og et epitafium, dvs. en mindetavle, fra 1500-tallet og 1600-tallet.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig