The Economist, britisk økonomisk ugemagasin, grundlagt i 1843, partipolitisk uafhængigt, men af liberal observans. Foruden økonomi behandler The Economist politiske og sociale emner i indsigtsfulde analyser.
Ved magasinets 150-års-fødselsdag i 1993 passerede det et oplag på 510.000 ugentlige eksemplarer, heraf 210.000 solgt i USA. Det store oplag i USA har ikke blot bidraget til at gøre udgivelsen økonomisk lønsom, men også til at give The Economist en indflydelse, der kan måle sig med internationale eliteavisers.
I 2014 var oplaget 1,5 mio.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.