Tegea, antik græsk by i det østlige Arkadien, som ofte var i konflikt med Sparta (se Det Peloponnesiske Forbund).

Lidt uden for byen lå templet for Athena Alea. Oven på kultbygninger fra 700-t. f.Kr. lå et arkaisk marmortempel fra før 600 f.Kr., der brændte i 395 f.Kr.; det blev ca. 350 f.Kr. erstattet af et nyt med Skopas som både arkitekt og billedhugger.