Området omkring industrianlæggene Tasso og Albani Bryggerierne i det centrale Odense blev i 2007 udpeget som et af 25 danske industriminder, fordi det er et af de få tilbageværende eksempler på en typisk industriby fra 1800-tallets anden halvdel med arbejderboliger beliggende side om side med de nye fabrikker.
Tasso blev grundlagt i 1856 af Hans Rasmussen som Frederiksgades Jernstøberi & Maskinfabrik. Jernstøberiet blev opført uden for byen pga. brandfaren ved denne form for virksomhed. I begyndelsen blev der produceret en bred vifte af varer som fx landbrugsredskaber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.