Suharto

Suharto var en indonesisk general og politiker. Han var Indonesiens præsident fra 1967 til 1998.

Suharto begyndte sin militære løbebane i den hollandske kolonihær, men deltog i den indonesiske befrielseskamp i 1945-1949. I 1962 blev han generalmajor. Ved kupforsøget den 30. september 1965 blev flere af de ledende militærpersoner dræbt, men Suharto undslap. Derefter stod han bag nedkæmpelsen af kupmagerne og de efterfølgende massakrer, hvor mere end 100.000 blev dræbt.

Suharto avancerede til arméchef, og den 11. marts 1966 overlod præsident Sukarno sine beføjelser til Suharto, der året efter udnævntes til statschef og fungerende præsident.

I 1968 valgtes Suharto til den første af i alt syv femårsperioder som præsident. Suhartoregimet fik betegnelsen Orde Baru 'den nye ordning'. Styret var baseret på militæret, men opretholdt en demokratisk facade med valg hvert femte år. Tre politiske partier var tilladt, og valgene blev hver gang med en komfortabel margin vundet af regeringspartiet, Golkar.

I løbet af Suhartos tid ved magten skabtes en stærk økonomisk udvikling, men korruption og nepotisme blev også udbredt. Den økonomiske krise i 1997 ramte Indonesien hårdt, og efter omfattende demonstrationer og opløb blev Suharto i maj 1998 tvunget til at gå af. Han afløstes af vicepræsidenten B.J. Habibie. Efter sin afgang blev han anklaget for omfattende korruption, men i 2000 besluttedes det, at han pga. sygdom ikke skulle tiltales.