Storbritannien er et konstitutionelt monarki i Nordatlanten adskilt fra det europæiske kontinent af Den Engelske Kanal (33 km på det smalleste sted). Storbritannien er den største af De Britiske Øer (the British Isles), som også omfatter Irland (Nordirland såvel som Republikken Irland) samt et antal store og mindre øer, herunder Hebriderne, Shetlandsøerne, Orkneyøerne, Anglesey, Scillyøerne, Isle of Man og Isle of Wight.
Betegnelserne Britain og synonymet Great Britain blev skabt med unionen mellem England og Skotland i 1707. De omfatter kun tre af de fire nationer, der indgår i den britiske stat, dvs. England, Skotland og Wales. Den officielle betegnelse for den britiske stat, United Kingdom of Great Britain and Northern Ireland, indbefatter tillige Nordirland. Den danske betegnelse er Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland. Det er således forkert, som det ofte ses på dansk, at benytte navnet England i omtalen af Storbritannien eller Det Forenede Kongerige.
Under Det Forenede Kongerige hører formelt også en række oversøiske besiddelser (dependent territories og crown dependencies), som alle omtales selvstændigt andetsteds i værket og ikke i denne artikel.
I daglig tale og i denne artikel benyttes udtrykket Storbritannien som betegnelse for den britiske stat, trods den ovenfor nævnte forskel. Endvidere kan der henvises til artiklerne om England, Skotland, Wales og Nordirland.
I forhold til sin geografiske og befolkningsmæssige størrelse har Storbritannien spillet en uforholdsmæssigt stor rolle i verdenshistorien. Der er to centrale årsager, med en tæt indbyrdes sammenhæng, hertil: Den tidlige industrialisering og den deraf følgende omstilling af økonomien fra en selvforsyningsøkonomi til en kapitalistisk økonomi samt udviklingen af Det Britiske Imperium gennem en periode på ca. 300 år. Forklaringen på det forhold, at Storbritannien var det første land i verden, der gennemgik en industriel revolution, skal findes i kombinationen af jordreformer, der bidrog til skabelsen af en kapitalistisk økonomi, disses skabelse af et befolkningsoverskud på landet, som flyttede til byerne og disses fabrikker, og simpelt held i form af de rette teknologiske landvindinger i især tekstilindustrien og energifrembringelse. Britiske kolonier allerede før industrialiseringen for alvor tog fart bidrog til denne med råvarer, arbejdskraft og afsætningsmarkeder og under industrialiseringens og imperiets store århundrede, 1800-tallet, indgik de to i en symbiose, som kan betegnes som den første globalisering, og som skabte Storbritanniens position som en stormagt helt frem til afslutningen af 2. Verdenskrig.
Efter afslutningen af 2. Verdenskrig begyndte Storbritanniens stormagtsstatus at komme under stigende pres, dels som følge af at andre lande, og især USA, halede ind på briterne, dels som følge af stadig stærkere selvstændighedsbevægelser i en række kolonier, som førte til, at imperiet gradvist begyndte at gå i opløsning fra 1947, hvor Indien blev selvstændigt.
Med Storbritanniens sidste fejlslagne forsøg på at gribe militært ind uden for egne grænser med Suezkrisen i 1956 var det slut med Storbritanniens rolle som stormagt. Denne begivenhed var traumatisk for den britiske selvforståelse som global magt, og fra starten af 1960'erne begyndte landet derfor at orientere sig mere mod dets europæiske rolle end mod den globale med det resultat, at Storbritannien tilsluttede sig Det Europæiske Fællesmarked i 1973.
Ved en (i britisk kontekst meget sjælden) vejledende folkeafstemning i 2016 vedtog den britiske befolkning imidlertid, at Storbritannien skulle afslutte sit medlemskab af Den Europæiske Union, hvilket blev effektueret den 31. januar 2020 (Brexit). Afstemningsresultatet udløste chokbølger såvel indenlands som internationalt. Udmeldelsen af EU har sået tvivl om, hvorvidt Skotland og måske også Nordirland (som begge stemte for at Storbritannien skulle forblive medlemmer af EU, fortsat ønsker at være del i en britisk union, som står uden for EU. I 1998 fik Skotland, Nordirland og Wales delvist selvstyre (devolution), hvilket har bidraget til at give smag for yderligere selvstændighed fra London og engelsk dominans. Brexit har skubbet yderligere til denne selvstændighedstrang.
Politisk har Storbritannien præget omverdenen, fx med parlamentarismen og sit parlamentariske system, som er delvist kopieret i en række af de lande, der tidligere var kolonier. Det britiske retssystem common law indgår tillige som element i en række lande, og idéhistorisk har fx liberalismen sin rod i Storbritannien.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.