Statens Museum for Kunst

SMK's logo.

SMK's logo

Af Statens Museum for Kunst.

Statens Museum for Kunst i København er Danmarks nationalgalleri, ofte blot betegnet SMK. Kernen i museets ældste samling stammer fra Kunstkammeret, hvorfra den blev udskilt i 1824 og indgik i Det Kongelige Billedgalleri på Christiansborg Slot, der åbnede i 1827.

I 1848 overgik samlingen til staten og fik navnet Statens Museum for Kunst. Samlingen blev hjemløs ved Christiansborg Slots brand i 1884, men åbnede i 1896 i Vilhelm Dahlerups monumentale bygning i Sølvgade. Fra 2019 har Doverodde Købmandsgård i Thy dannet rammerne om SMK Thy, som efter en omfattende ombygning genåbnes i 2025.

SMK er ét af Danmarks mest besøgte museer med et besøgstal på ca. 617.000 om året (2023).

Museet er en institution under Kulturministeriet og modtager hovedparten af sine indtægter herfra. Desuden rejser museet yderligere, betydelige midler fra fonde og sponsorer til udstillinger, konservering og forskning. Museet har et museumsråd bestående af seks medlemmer, der er udpeget af Kulturministeriet og som har en rådgivende funktion.

SMK Open

I 2016 iværksattes en omfattende digital tilgængeliggørelse af SMK's samling. Museet har registreret og affotograferet ca. 54.000 værker og 39.000 er fri til brug. Museets samling af malerier er bedst dokumenteret, men også op mod 400 skulpturer er digitaliseret som 3D-modeller. Digitaliseringen er fundamentet for SMK Connect, en online undervisningsplatform, der skaber forbindelse mellem museets samling og skoler i hele landet til brug for undervisning i billedkunst og andre fag.

SMK Connect er et samarbejde mellem Statens Museum for Kunst og skoler over hele landet. Her ses en workshop for lærere.

SMK Connect

Af Statens Museum for Kunst.

Licens: Begrænset anvendelse

Bygningens arkitektur

På en del af det gamle voldterræn ved Sølvgade opførtes 1888-1895 den store museumsbygning; fotografi fra ca. 1896. Allerede før bygningen var færdig, blev den kritiseret for at være for lille. Ved den indvendige ombygning 1966-1970 fjernedes forhallens monumentale trappe, og der indrettedes nye udstillingsrum. Anna Maria Indrio forestod 1993-1998 opførelsen af en skærmbygning i hele det gamle museums længde mod Østre Anlæg; nederst ses det glasoverdækkede rum mellem den nye bygning tv. og Dahlerups th.; fotografi fra 1999.

Københavns Bymuseum/C.F. Møllers Tegnestue.

Licens: Begrænset anvendelse

SMK har ligget på sin nuværende adresse i Sølvgade siden 1896, hvor dørene blev åbnet til Vilhelm Dahlerups museumsbygning. Den Kongelige Malerisamling hang oprindeligt på Christiansborg Slot , men efter slotsbranden i 1884 blev behovet for en selvstændig bygning presserende. En arkitektkonkurrence blev udskrevet i 1888 og vundet af arkitekterne Vilhelm Dahlerup og Georg E.W. Møller (1840-1897), der særligt stod for de tekniske løsninger.

Den historicistiske museumsbygning blev opført fra 1889 til 1896 på resterne af Københavns voldanlæg. På hjørnet mod Sølvgade og Øster Voldgade ligger bygningen i en skrå vinkel med udsigt til Kongens Have. Facadens midterparti er symmetrisk og ligner en romersk triumfbue, mens hovedindtrykket er inspireret af italiensk renæssance udført i materialer som mursten, granit og faksekalksten. Forhallen var ved indvielsen præget af en monumentaltrappe i marmor, der var udsmykket med skulpturer. Oprindeligt var stueetagen beregnet til afstøbningssamlingen og 1. sal til malerisamlingen.

Ombygningen 1969-1970

Selvom der allerede i 1920'erne var diskussioner om udvidelse af museet, blev det først i 1969-1970 til en ombygning af bygningens indre ved Nils Koppel og Eva Koppel. Der etableredes ti nye lokaler, og der blev skabt mere plads ved at sløjfe den monumentale hovedtrappe. I stedet placerede de et moderne trappetårn med elevator i forhallen og åbnede væggen til festsalen mod parken. Samtidig blev dekorationer og forgyldninger i loftet malet over, og de to lysgårde blev inddraget til dagslysfrie sale.

Udvidelsen 1992-1998

Skulpturgaden

Af SMK.

Licens: Begrænset anvendelse

Efter godt 20 år blev det tid til endnu en udvidelse. En arkitektkonkurrence blev udskrevet, som arkitekt Anna Maria Indrio fra C.F. Møller Architects vandt. Ideen bag var at placere en ny selvstændig bygning bag den oprindelige bygning og samle dem med en glaskonstruktion kaldet Skulpturgaden. Den nye fløj blev derved fri af Dahlerups kulørte facade.

Museumshaven

SMK set fra Østre Anlæg.

SMK set fra Østre Anlæg

Af Statens Museum for Kunst.

Licens: Begrænset anvendelse

Forpladsen mod Kongens Have var oprindelig åben, så man kunne køre op til hovedtrappen. På en rund plæne var Danmarksmonumentet placeret i bygningens midterakse. Monumentet var udført i 1897 af Louis Hasselriis til minde om Christian 9. og dronning Louises guldbryllup i 1892. I 1919 blev Museumshaven omdannet til en park med roser i formel fransk stil, tegnet af stadsgartner Valdemar Fabricius Hansen. Samtidig blev det udskældte Danmarksmonumentet fjernet, og det står i dag i Østre Anlæg.

Fra 1984 til 1995 var Bjørn Nørgaards Menneskemuren (1982) opstillet i parken med front mod museet. Værket blev derefter flyttet til Horsens Kunstmuseums park. Igen i 2014 kunne man indvie en nyrenoverede museumshave, der samlede forpladsen med Østre Anlæg tegnet af WERK Arkitekter. Centralt foran indgangen er et stort multifunktionelt vandbassin, der åbner udsigten til museet samt de slyngede stier, der udgør små rekreative rum omkring museet.

SMK's samling

Museets samling består af dansk og udenlandsk kunst fra 1300-tallet til i dag og omfatter Maleri- og Skulptursamling (ca. 8500 værker), Den Kongelige Kobberstiksamling (ca. 300.000 værker) og Den Kongelige Afstøbningssamling (ca. 2150 værker). Udvalgte dele af samlingen vises i fire permanente udstillinger:

Europæisk kunst 1300-1800

Udstillingen viser kunst fra middelalderen til oplysningstiden. Den giver et overblik over 500 års kunst og spreder sig geografisk over hele Europa. Udstillingen koncentrerer sig om kunstens centre på forskellige tider i hollandsk, flamsk, italiensk, fransk, spansk og tysk kunst.

Samlingen indeholder italienske renæssancehovedværker af Andrea Mantegna, Filippino Lippi, Tizian og senere Tiepolo. Den tyske renæssance er omfattende repræsenteret, ikke mindst ved den store samling af Lucas Cranach d.æ.

Samlingen af nederlandsk kunst er omfattende og rummer både Pieter Bruegel d.æ. og sønnen Pieter Brueghel d.y., flamlænderne Rubens, Jordaens og Gijsbrechts og ikke mindst hollænderen Rembrandt.

En besøgende nærstuderer et maleri på SMK.

På besøg i kunstsamlingen

Af SMK/Statens Museum For Kunst.

Licens: Begrænset anvendelse

Dansk og nordisk kunst 1750-1890

Samlingen dokumenterer dansk kunst med en omfattende indsamling af kunst fra tiden. Udstillingen viser dansk og nordisk kunst gennem 150 år ved at trække de mest centrale kunstnere frem, fx Nicolai Abildgaard, Jens Juel, C.W. Eckersberg, Christen Købke, Anna Petersen (1845-1910), P.S. Krøyer, Anna Ancher, L.A. Ring og Vilhelm Hammershøi.

Fransk kunst 1900-1930

Internationalt set har SMK en enestående samling af fransk kunst, som ikke mindst skyldes ingeniøren og kunstsamleren Johannes Rump, der i 1928 donerede sin store samling af tidlig fransk modernistisk kunst til museet. Rumps samling omfatter værker af André Derain, Georges Braque og Henri Matisse. Senere er donationen blev fulgt op af indkøb af malerier og skulpturer af franske kunstnere eller kunstnere, der levede og virkede i Paris, fx Modigliani, således at samlingen har fået et internationalt ry.

Dansk og international kunst efter 1900

SMK rummer en stor samling af dansk og international kunst efter år 1900.

Kunstbesøg

Af Joakim Züger/Statens Museum For Kunst.

Licens: Begrænset anvendelse

SMK Thy

Af SMK.

Licens: Begrænset anvendelse

SMK indkøber hele tiden kunst for at dokumentere, hvad der sker i dansk kunst og supplerer med indkøb af kunstnere, der mangler i samlingen. Udvalgte dele af samlingen vises i museets nye bygning fra 1998, således at tiden mange modernistiske stilarter præsenteres, både de internationale og de danske. Fra den tidlige modernisme fx Edvard Weie, Harald Giersing og Emil Nolde.

Mellemkrigstidens surrealisme og abstrakte kunst repræsenteres af kunstnere som Wilhelm Freddie, Sonja Ferlov Mancoba og Richard Mortensen, mens tiden efter 2. Verdenskrig er repræsenteres ved Asger Jorn, Else Alfelt, Robert Jacobsen og Svend Wiig Hansen. Fra 1960'erne kommer værker af Kirsten Justesen, Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard. Fra 1980'erne er købt værker af kunstnere som Claus Carstensen, Inge Ellegaard, Christian Lemmerz og Michael Kvium. Senere strømninger omkring år 2000 rummer værker af Elmgreen & Dragset, Henrik Olesen (f. 1967), Ann Lislegaard, Tal R og John Kørner.

Den Kongelige Kobberstiksamling

En særlig samling af kunst på papir er kobberstiksamlingen, der omfatter mere end 200.000 værker: kobberstik, tegninger, raderinger, akvareller og litografiske værker fra 1500-tallet til i dag. Det er muligvis en af Europas ældste kobberstiksamlinger. Den tyske maler Albrecht Dürer forærede i 1521 et antal af sine træsnit til den danske kong Christian 2. Dürer skrev i sin dagbog, at han gav kongen de bedste eksemplarer af alle sine værker, men det kan ikke verificeres, at det netop er præcist disse værker, der er i samlingen. Samlingen omfatter også skitser og skitsebøger af kunstnere.

Den Kongelige Afstøbningssamling

I Vestindisk Pakhus ved Københavns Havn huser SMK desuden Den Kongelige Afstøbningssamling. Det er museets samling af over 2.150 gipsskulpturer, der strækker sig fra antikken til nyklassicismen. Der er gipsafstøbninger af berømte skulpturer fra 2.500 f.v.t. til omkring år 1600.

Afstøbningssamlingen blev grundlagt i 1895 som en del af Statens Museum for Kunst af kunsthistorikeren Julius Lange og brygger Carl Jacobsen. De ville skabe en samling for hele folket, hvor man kunne studere skulpturkunstens hovedværker. Samlingen har haft en omtumlet historie. Først var den opstillet i museet på Sølvgade, siden blev den pakket ned i en lade, for så at blive opstillet igen i 1995 i Vestindisk Pakhus. Udstillingen Michelangelo Imperfect i 2025 viste den store samling af gipsafstøbninger af Michelangelo.

Udvalgte udstillinger 2019-2025

Dansk Guldalder – Verdenskunst mellem to katastrofer, 2019.
Anna Ancher, 2020
Kirchner og Nolde til diskussion, 2021
Matisse. Det røde atelier, 2022
Melchior Lorch – En kunstner på rejse, 2022
Alberto Giacometti – Hvad øjet ser, 2024
Against All Odds – Historiske kvinder og nye algoritmer, 2024
Michelangelo Imperfect, 2025

Oversigt over Statens Museum for Kunsts direktører

Johan Conrad Sprengler var den første direktør for Statens Museum for Kunst. Siden 2023 har Astrid la Cour været direktør.

Astrid la Cour

Af Davy Denke_Rytter and Denke/Statens Museum For Kunst.

Licens: Begrænset anvendelse

1837-1839; Johan Conrad Spengler (1767-1839)
1839-1870: N.L. Høyen (indtil 1865 sammen med Christian Jürgensen Thomsen)
1870-1892: Otto Rosenørn-Lehn (1821-1892) (fra 1874 også direktør for Kobberstiksamlingen)
1892-1896: ?
1896-1911: Emil Bloch
1911-1925: Karl Madsen
1925-1930: Gustav Falck (1874-1955)
1931-1952: Leo Swane
1952-1978: Jørn Rubow
1978-1985: Lars Rostrup Bøyesen
1985-1994: Villads Villadsen
1994-2007: Allis Helleland
2007-2014: Karsten Ohrt
2014-2023: Mikkel Bogh
2023-: Astrid la Cour (født 1974)

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Kunstmuseer - Danmark

Peter Schufri Meyer

Kunsthistoriker, mag.art.