Faktaboks

Sogn
Skjellerup Sogn
Provsti
Hobro-Mariager Provsti
Stift
Aarhus Stift
Kommune
Mariagerfjord Kommune

Skjellerup Kirke er en fint bevaret romansk kirke med større til- og ombygninger fra tiden omkring Reformationen, der vidner om senmiddelalderens nye smag og behov til kirken. I kirken er der bevaret et mindre kalkmaleri og inventar fra dens lange historie, hvor bl.a. middelalderen og renæssancen er særligt godt repræsenteret.

Kirken ligger i den sydlige udkant af den lille by Skjellerup, omtrent 5 kilometer sydøst for Hobro.

Kirkebygningen

Skjellerup Kirke
Kirken består af kor og skib fra senromansk tid opført af kridtkvadre. Vesttårnet og våbenhuset mod nord er fra reformationstiden.
Foto: 2015
Af /Nationalmuseet.

Den romanske kirke består af et kor og skib. Omkring Reformationen man opførte et tårn og tilføjede et våbenhus mod nord.

I dag er kirken hvidkalket, og den har røde tegltage.

Den romanske kirke

Kirken er opført i den romanske periode. De romanske kirker, der er kendetegnet ved brug af runde buer, blev bygget af natur- eller teglsten, og i Skjellerup er den ældste del af kirken opført i tilhuggede kridtsten.

I skibet har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddørens hul er endnu i brug om end i omdannet form, mens syddørens er forsvundet.

Både korets østlige gavl samt korets og skibets langmure har haft små romanske vinduer, hvoraf flere endnu kan ses.

De gotiske om- og tilbygninger

Teglstenene kom til Danmark i middelalderen. Det gav mulighed for, at man kunne bygge billigere og nemmere, og i den sene middelalder blev det i den nye, gotiske stil. Perioden havde stor byggeaktivitet, og man byggede typisk i brændt tegl, kaldet munkesten, som er lidt større end nutidige mursten. Den gotiske stil er kendetegnet ved dekorationer af trappeformede gavle med kamtakker og systemer af dekorative murnicher i form af blændinger, og særligt var der præference for høje spidsbuer.

I den sengotiske periode tilføjede man tårnet, der fortrinsvis er bygget af kampesten. Tårnet har pyramidetag og støttepiller ved hjørnerne. Øverst på murene er der glamhuller til klokkernes lyd.

Våbenhuset er formentlig fra samme tid. Det er uden dekorationer, men det har på taggavlen en luge. Det skal være bygget af tilhuggede sten, der stammer fra en nedrevet kirke i Getterup.

Kirkens indre

Skjellerup Kirke
Kirkens indre set mod øst. Kirkens altertavle og prædikestol dateres tilbage til renæssancen.
Foto: 2015
Af /Nationalmuseet.

Kirken er i det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer i høj grad præg af dets flade bjælkelofter.

I skibets østlige ende åbner triumfmuren sig i en stor, rund korbue fra romansk tid.

Kalkmalerier i Skjellerup Kirke

I Skjellerup Kirke er der bevaret en kalkmalet dekoration i det rundbuede felt over skibets norddør. Det er en såkaldt "Memento mori", der betyder ’husk, du skal dø’ med et vinget timeglas, der symboliserer tidens gang. Dekorationen er fra 1740-1775 i rokoko-perioden.

Inventar og gravminder i Skjellerup Kirke

Skjellerup Kirke
Kirkens indre set mod vest. Kirken står i dag med flade lofter.
Foto: 2015
Af /Nationalmuseet.

I Skjellerup Kirke er inventaret fra flere forskellige perioder, hvor særligt middelalderen og renæssancen er fint repræsenteret.

Middelalderens inventar: Døbefonten

Kirkens ældste genstand er en romansk døbefont af granit. Den har på siderne relieffer af dobbeltløver og et mandshoved. Fonten har formentlig været bemalet.

Renæssances inventar

Altertavlen fra omkring år 1600 har en arkitektonisk opbygning med smalle søjler, der skaber tre felter med arkader og malerier fra 1751. Over søjlerne er der et såkaldt topstykke. Tavlen er flankeret af dekorativt udskårne vinger.

Prædikestolen fra 1671 er komponeret efter renæssancens skema, men den viser i dekorationerne træk af den tidlige baroks smag. Den har i fagene felter, der er bemalet med blomsterdekorationer, og på hjørnerne står der figurer af de fire evangelister.

Gravminder

I våbenhuset er der bevaret to romanske gravsten, og i korgulvet samt våbenhusets gulv ligger to gravsten fra 1500-tallet.

Læs mere i Den Store Danske

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig