Sejerø

Sejerø består af to langstrakte bakkerækker, der ligger på hver sin side af et lavtliggende og fladt område midt på øen. Det er næsten, som om de to rækker strækker ud for at møde Samsø mod nordvest. Begge øer blev dannet i den seneste istid for omkring 17.000 år siden af det samme store gletsjerfremstød, der skabte øernes markante bakker.

Naboøen Nekselø, Sjællands Odde og Røsnæs har med deres langstrakte form samme morfologi som Samsø og Sejerø. De fem landskabsformer er geologisk set i nær familie med hinanden på grund af gletsjerfremstødet.

For at illustrere den enorme gletsjers forløb kan man på et kort indtegne linjer fra Samsø til øen Vejrø (koordinater 55.9453, 10.7594) og videre over til henholdsvis Sjællands Odde, Sejerø og halvøen Ordrup Næs, Nekselø og Røsnæs. Linjerne antyder positionen af gletsjerranden.

Efter istiden steg vandstanden i havet, så for cirka 7.000 år lå de parallelle bakkerækker på Sejerø i en kortere periode som to selvstændige øer adskilt af et lavvandet hav.

På Sydøen er der en skov – et arboret – med i øjeblikket omkring 45 forskellige træsorter. Arboretet for Æstetisk Prakxis er etableret af billedhugger Kirsten Langkilde, der siden år 2000 løbende har plantet sin store grund syd for Kongstrup til med mere end 1.000 træer.

… Gennem de seneste år er det for mig blevet mere og mere klart, at der også er brug for kunsten for at kunne reflektere og arbejde med forholdet til naturen og betydningen af de håndgribelige klimaforandringer, fortæller Kirsten Langkilde.

Sejerø nyder godt af sin beliggenhed i Storebæltsklimaet, der sørger for flere solskinstimer og et lunere klima en de fleste andre steder i landet. Men træerne på øen udsættes også for både tørke, storme, højvande og kulde.

Sejerø nævnes første gang i Kong Valdemars Jordebog (1231). I 1310 hørte Sejerø under Roskildebispen, men kom ved Reformationen i 1536 tilbage under kronen. Jens Rostgaard (1650-1715) købte øen i 1692, og den indgik i hans stamhus Krogerup i 1741. Sejerøboerne købte deres ejendom til selveje i 1805. De havde indtil da haft mange særrettigheder, bl.a. hoverifrihed og eget ting (1622-1805).

Landbruget blev indtil 1660 suppleret med en omfattende handelssejlads. Beboerne var i flere århundreder kendt for deres maritime evner samt stridbare sind over for både fremmede, øens præster og hinanden.

De fleste indbyggere bor i Sejerby, der er den største by på øen. Her er kirken med egen præst, plejehjem og lægehus, butik, kro samt fiskeri-, lystbåde- og færgehavn med trafikforbindelse til Havnsø på fastlandet.

Sejerø Kirke er fra slutningen af 1200-tallet. I kirken findes kalkmalerier fra tiden efter reformationen. Ved kirken er der en kirkelade, der er bygget op ad kirkegårdsmuren mod øst.

I år 1682 var der 21 gårde i byen, og den blev udskiftet i 1796. Efter landboreformerne flyttede en del gårde ud fra landsbyen og blev genrejst på jordlodder.

I dag er bebyggelsen i Sejerby en blanding af nogle af de historiske gårde og huse i traditionel byggeskik med bindingsværk og moderne boliger. På Sejerø brugte man frem til 1900-tallet en ældre og enkel form for bindingsværk kaldet sidebåndsbindingsværk, i stedet for at samle konstruktionen med tapning.

Brugsforeningen er fra omkring 1950, og det nedlagte andelsmejeri er fra 1951. Sejerby er en grøn by, der har bevaret sin landsbystruktur med mange træer, haver, levende hegn langs huse og et stort gadekær.

• Kalundborg Kommune
• Sejerø Kirke
• Nekselø
• Røsnæs
• Sjællands Odde
• Vejrø
• Samsø

• Sammenslutningen af danske småøer
• For samfundets skyld
• Künstlerische Forschung: Was ist das?