Samoa

Faktaboks

Etymologi: Betydningen af Samoa er omstridt. Nogle moderne forklaringer er, at sa betyder 'hellig' og moa betyder 'centrum', dvs. 'helligt centrum'. En anden teori lyder, at det kan betyde 'sted for den hellige moa-fugl' fra den polynesiske mytologi. Navnet kan dog også stamme fra protopolynesisk tid (før 1000 f.v.t.); muligvis af sa'a 'stamme, mennesker' og moa 'hav, dybt hav', dvs. 'det dybe havs folk'.
Også kendt som: tidligere kendt som Western Samoa
Officielt navn: Samoa, Malo Sa'oloto Tuto'atasi o Samoa
Dansk navn: Samoa
Styreform: parlamentarisk republik
Hovedstad: Apia
Indbyggertal: 202.500 (nationalt estimat, 2020)
Areal: 2.780 km²
Indbyggere pr. km²: 70 (2019)
Officielt/officielle sprog: samoansk (officielt), engelsk (officielt)
Religion: protestanter 54,9 % (kongregationalister 29 %, metodister 12,4 %, Assembly of God 6,8 %, syvendedagsadventister 4,4 %, andre protestanter 2,3 %), romerskkatolske 18,8 %, mormoner 16,9 %, Worship Centre 2,8 %, andre kristne 3,6 %, andre 2,9 % (inkluderer bahaier, muslimer), ingen religion 0,2 % (2016)
Nationaldag: Samoas nationaldag er uafhængighedsdagen den 1. juni (1962); den 1. januar 1962 er egentlig datoen for uafhængighed fra det newzealandske mandat, men det fejres i juni.
Statsoverhoved: O le Ao o le Malo (titel) Tuimaleali'Ifano Va’aletoa Sualauvi II (siden den 21. juli 2017)
Statsminister: premierminister Fiamē Naomi Mata'afa (siden maj 2021)
Møntfod: tala
Symbol: stjernebilledet Sydkorset (fem, femspidsede stjerner)
Valutakode: WST
Nationalsang: O le Fu'a o le Sa'olotoga o Samoa (betyder 'frihedsbanneret')
Engelsk navn: Samoa, Independent State of Samoa
Uafhængighed: den 1. januar 1962 (fra det newzealandske mandat)
Befolkningssammensætning: samoanere 96 %, samoanere/newzealændere 2 %, andre 1,9 % (2011); dataet repræsenterer befolkningen efter statsborgerskab.
BNP pr. indb.: 28.729 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 70,2, kvinder 74,5 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,707 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 111 (2018)
Gini-koefficient: 38,7 (2013)
CO₂-udledning pr. indb.: 1,0 ton (2014)
Internetdomænenavn: .ws

Samoa er en polynesisk østat i Stillehavet. Samoa består af de to hovedøer Savaii og Upolu samt nogle få småøer. Befolkningen er polynesisk, og traditionelle kulturformer med selvforsyningslandbrug og kystfiskeri er vidt udbredte. Også et kompliceret høvdingesystem er i et vist omfang bevaret; siden selvstændigheden i 1962 har det bidraget til et turbulent politisk liv.

Nationalflag

Flaget blev officielt antaget i 1949, men det var med kun fire stjerner i brug fra året før. Stjernerne danner Sydkorset som i New Zealands flag og står som symbol på kristendommen. Farverne kendes fra 1800-tallet, og den røde farve symboliserer mod, den hvide renhed, og den blå frihed.

Geografi

Thomas Dahl Christensen

Thomas Dahl Christensen.

Licens: Materialet er fri af ophavsret

Lovell Johns/Bra Böker.

Licens: Begrænset anvendelse

Samoaøerne (inklusiv de østligere liggende Amerikansk Samoa) er af vulkansk oprindelse og bjergrige. Klimaet er tropisk og regnfuldt uden årstider; dog er der en orkansæson fra december til februar, som med mellemrum medfører store ødelæggelser. Nedbøren er overalt rigelig (2500-8000 mm om året), men den porøse undergrund gør ferskvandsforsyningen usikker. Den oprindelige vegetation, tropisk regnskov, findes fortsat på det indre af øerne, men meget er opdyrket. Jorden bliver hurtigt udpint, og i bjergene benyttes fortsat svedjebrugsteknik med langtidsbrak.

Langt de fleste samoanere bor ved kysten, og mange kombinerer landbruget med kystfiskeri og indsamling inden for koralrevene. Kakao og kopra dyrkes til eksport, men fiskeri og letindustri er af stigende betydning. Kommerciel tunfangst har fået et vældigt opsving siden 1995, og tun udgjorde i 1998 mere end halvdelen af eksporten. De fleste tun eksporteres til to kæmpefabrikker i Pago Pago, hovedbyen i Amerikansk Samoa. Tunfiskesuccesen er koncentreret til hovedstaden, Apia, hvor et par hundrede nye fiskeskippere tjener gode penge, og fiskerestauranter blomstrer.

Befolkningstilvæksten er høj, men mange samoanere er emigreret, og i bl.a. Auckland på New Zealand, på Hawaii og i Los Angeles er der betydelige samoanske mindretal. Hjemme spiller faa samoa, den traditionsbundne samoanske dagligdag, fortsat en stor rolle, og religionen, der helt er domineret af kristne kirkesamfund, står centralt. Både det politiske og det sociale liv refererer stadig til et hierarkisk system af matai- (høvdinge-)titler, og de mange traditionelle huse, fale, åbne til alle sider, bidrager til billedet af den uspolerede Stillehavsidyl.

Som i andre polynesiske samfund har fedme og sukkersyge udviklet sig til en epidemi på Samoa. Skønsmæssigt er 75 procent af den voksne mandlige befolkning overvægtige. Samoanernes kraftige kropsbygning har betydet, at de er værdsatte idrætsfolk i professionelle sportsgrene som sumobrydning, rugby og amerikansk fodbold.

Sprog

Samoa. Unge samoanerinder efter badet ved vandfaldet er fotografen Frances H. Flahertys titel på billedet fra 1924; med et nutidigt syn på emnet kunne det snarere hedde Den europæiske drøm. Langt op i 1900-t. overlevede de romantiske, pirrende og helt urealistiske forestillinger om Sydhavets harmoniske naturmennesker og ikke mindst deres tvang- og problemfri seksualliv. Det var bl.a. antropologen Margaret Meads meget læste skildringer, der bidrog hertil. Senere forskning har sat store spørgsmålstegn ved hendes resultater og generelt ved hele opfattelsen af øsamfundene, som den fremstilles på dette opstillede fantasibillede.

Robert & Frances Flaherty Studio Center.

Licens: Begrænset anvendelse

Samoansk, der sammen med engelsk er officielt sprog i Samoa, hører til den polynesiske gren af de oceaniske sprog. Karakteristisk for samoansk, som for mange af de øvrige polynesiske sprog, er et enkelt lydsystem parret med et i vidt omfang kontekstbaseret betydningsindhold. Ud over små dialektforskelle imellem distrikterne findes et særlig ceremonielt sprog, der anvendes over for Gud, højstatuspersoner og gæster. Ca. halvdelen af befolkningen taler også engelsk.

Forfatning

Samoas forfatning fra 1960 blander polynesiske og britiske traditioner. Den udøvende magt ligger hos statsoverhovedet; i 2000 er dette Tanumafili 2., som har posten på livstid. Efter ham vil statsoverhovedet blive valgt af den lovgivende forsamling (Fono) for en femårsperiode. Den lovgivende forsamling har 47 medlemmer, der repræsenterer Samoafolket. De vælges ved almindelige valg, men kandidaterne er med få undtagelser valgte familieoverhoveder, matai, af hvilke der findes ca. 20.000. Der vælges desuden to medlemmer af den ikke-samoanske befolkning. En statsminister leder regeringen, der skal have parlamentets tillid.

Historie

Samoa blev befolket ca. 1000 f.v.t. i forbindelse med de polynesiske folks udbredelse. I forhistorisk tid var der regelmæssige kontakter til Fiji, Tonga og andre af de omliggende øer, og i en længere periode, formentlig mellem 950 og 1250 e.v.t., var Samoa underlagt tongansk kontrol. Samfundet var hierarkisk organiseret uden dog at udgøre en politisk enhed. De enkelte landsbyer var selvstændige, og hver storfamilie kontrollerede én eller flere af de rangordnede høvdingetitler (matai).

Fra 1722 var der uregelmæssig kontakt med europæere, indtil missionæren John Williams i 1830 lagde grunden til indførelsen af kristendommen. Fra 1857 var Samoa centrum for det tyske Godeffroy-selskabs handels- og plantageaktiviteter i det centrale og vestlige Stillehav, og et betydeligt antal folk fra andre lande blev hentet til Samoa som arbejdskraft. Med adgangen til skydevåben og vestlig teknologi intensiveredes de øverste høvdinges kamp om overherredømmet, og i slutningen af 1800-tallet blev Samoa et internationalt konfliktemne; Tyskland og USA delte i 1899 øerne imellem sig, mens Storbritannien forlod Samoa til gengæld for Tonga og Salomonøerne. Det tyske Vest-Samoa overgik efter 1. Verdenskrig til New Zealand som mandatområde under Folkenes Forbund, fra 1946 under FN. Samoanernes utilfredshed med det newzealandske styre var kraftig, og i 1962 opnåede de uafhængighed. Mataisystemet og den traditionelle kultur har fortsat en stærk position i Samoa.

Læs mere i Lex

Samoas statsoverhoveder og regeringsledere

Skrevet af:

Artiklen indeholder tekst fra:

Den Store Danske

Senest ændret:

19. februar 2025, se alle ændringer

begrænset anvendelse.

Vil du citere denne artikel? Kopier denne tekst og indsæt den i din litteraturliste: Pedersen, Christian Fogd; Folke, Hans; Grage, Torben W.; Pinholt, Jens; Monberg, Torben; Den Store Danske: Samoa i Lex på lex.dk. Hentet fra https://lex.dk/Samoa

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.