Salamanca

Provinsen Salamanca afgrænses mod vest af Portugal og mod sydøst af bjergkæden Sierra de Gredos. Provinsens areal udgør 12.349 km², og den har 326.506 indbyggere (2022). Klimaet er påvirket af beliggenheden på den spanske højslette La Meseta og er tørt med hede somre og kølige vintre.

Store dele af provinsen er dækket af ege- og kastanjeskove, og i landbruget dyrkes især korn, solsikke (til olie) og vin. Der opdrættes kvæg foruden tyre til tyrefægtning. Provinsen gennemstrømmes af floderne Douro (spansk Duero), der bl.a. udnyttes til vandkraft, samt Tormes, Huebra-Yeltes og Águeda.

Byen Salamanca er hovedstad i provinsen af samme navn. Byen ligger ca. 210 km nordvest for Madrid ved floden Tormes og har 143.269 indbyggere (2021). Salamanca kaldes også la ciudad dorada, den gyldne by, på grund af de gyldne sten, der er brugt som byggemateriale.

Salamanca er en traditionsrig universitetsby, der rummer Spaniens ældste universitet, som blev grundlagt i 1218 af kong Alfonso IX (1171-1230). Det var i mange århundreder et af de mest berømte universiteter i Vesten. I dag fungerer Salamanca som en af de største referencepunkter inden for undervisningen af spansk og er et meget populært centrum for universitetsstuderende fra hele verden, der ønsker at lære spansk.

Derudover er Salamanca en service- og handelsby og har en omfattende turisme pga. især historiske og arkitektoniske seværdigheder med mange bygninger opført i den såkaldte platereskstil.

Det gælder bl.a. facadeudsmykningen af den ene af byens to domkirker, Catedral Nueva (1513-1686), dele af universitetet og klosteret Convento de San Esteban. Byens anden domkirke, Catedral Vieja, er fra 1100-tallet i romansk stil. Byens centrum er pladsen Plaza Mayor fra 1729 med en omkransende søjlearkade og rådhus af José Benito Churriguera, opført 1722-23.

I 1988 kom den gamle bydel i Salamanca på UNESCOs Verdensarvsliste. I 2003 blev Salamancas påskeuge, Semana Santa, erklæret af international turistmæssig interesse.

Salamanca var oprindelig beboet af vetonerne, et keltisk folk, men blev i 217 f.v.t. erobret af karthaginienseren Hannibal. I romersk tid var byen et betydeligt handelscenter; herfra stammer dele af den store bro over floden, Puente Romano.

Fra 700- til 1000-tallet var den i maurisk besiddelse, og efter den kristne generobring, la Reconquista, voksede byen stærkt de følgende to århundreder, begunstiget af økonomiske privilegier.

Under Isabella 1. den katolske, og Ferdinand 2. (1479-1516) blev byen landets åndelige kraftcenter, og i midten af 1600-tallet havde universitetet over 10.000 studerende. Herefter stagnerede Salamanca som offer for Spaniens almindelige dekadence.

Salamancaskolen var en senskolastisk skole (se skolastik) af jurister og teologer i 1500- og 1600-tallet med tilknytning til det spanske universitet i Salamanca. Blandt de spørgsmål, der drøftedes, var lovligheden af Spaniens erobring af Sydamerika og tvangsomvendelsen af de oprindelige folk til kristendommen. Til Salamancaskolen hørte bl.a. Francisco de Vitoria, der anses for en af folkerettens grundlæggere.

• Castilla y León
• Sierra de Gredos