Rubicon

Rubicon er nok mest kendt for at være den flod, Cæsar krydsede, da han med en legion, Legion XIII (13. legion), i 49 f.v.t. marcherede mod Rom. Ifølge traditionen skulle Cæsar da have sagt iacta est alea 'terningen er kastet'. Rubicon udgjorde nemlig grænsen mellem Italia og Gallia Cisalpina, og ved at krydse den med sin hær brød Cæsar bevidst loven om imperium. Loven foreskrev, at generaler, der havde ansvaret for en hær og et geografisk område, ikke måtte krydse floden med den tilhørende hær fra det geografiske område – dette kan også forstås som pomeriumgrænsen. For Cæsars vedkommende handlede det om Gallien, hvor han havde været general siden 59 f.v.t.

Årsagen til, at Cæsar krydsede floden i 49 f.v.t., var en længerevarende konflikt mellem ham og senatorerne i Rom. Cæsar mente, at han kunne stille op som prokonsul in absentia, men især Cato den Yngre var af en anden opfattelse. Dette førte Cæsar på en march mod Rom i jagten på det, han mente, han havde fortjent. Der kan tegnes en lige linje mellem krydsningen af Rubicon i 49 f.v.t. og slaget ved Farsalos i 48 f.v.t. I dette slag slog Cæsar Pompejus, som efterfølgende flygtede til Egypten, hvor han blev dræbt.

I løbet af 1400-tallet, hvor interessen for antikken blev vækket, blev det interessant for Renæssancens humanister at prøve at identificere Rubicon i landskabet. I forsøget på at bevise, at floden Pisciatello var Rubicon, opsatte man en falsk indskrift på en bro. Indskriften nævnte, at senatet forbød at passere floden med en hær. Det førte eksempelvis renæssancehumanisten Flavio Biondo til at beskrive den som værende Rubicon. Til trods herfor er flere floder ved Adriaterkysten mellem Ravenna og Rimini sidenhen blevet identificeret som den rigtige Rubiconflod.

Via Aemilia (den moderne vej SS 9) følger stadig dens antikke rute. Vejen løber langs den østlige side af bjergkæden Appenninerne og forbinder Rimini ved Adriaterkysten med Piacenza ved floden Padus. På sin vej krydser den flere floder. Da det er den eneste store romerske vej, der krydser Posletten har det været foreslået, at det var den vej, Cæsar tog med sin legion. Ifølge Sueton gjorde Cæsar et sidste hold i Ravenna, inden han krydsede Rubicon. Ravenna ligger ikke ved Via Aemilia, men ved Via Popilia, der løb langs Adriaterkysten fra Rimini til Adria, hvor den mødte Via Annia. Det er derfor også en mulighed, at Cæsar gik ned gennem Gallia Cisalpina ad kystvejen fremfor at krydse Posletten. Ifølge antikke kilder (bl.a. Cicero) lå Rubicon 200 romerske mil fra Rom. I det romerske rige målte man vejene ved at opsætte milesten.

Vejene begyndte i krydsningen mellem de to hovedveje, Decumanus Maximus og Cardo Maximus. Disse to veje krydsede altid hinanden i centrum af romerske byer og var vejens start. Derfra opsatte man milestenene. I Tabula Peutingeriana, der er en middelalderlig kopi af et senantikt dokument over det romerske vejnet, vises en flod ved den 12. milesten nord for Rimini, der eftersigende hed Rubicum. Dette område hed i antikken ad Confluentes (ikke at forveksle med den antikke by, der senere blev til Koblenz). I 1933 identificerede man så floden Fiumicino, der løb gennem byen Savignano di Romagna, med Rubicon, da dette stemte overens med den 12. milesten nord for Rimini. Derefter ændrede byen navn til Savignano sul Rubicone, som den stadig hedder den dag i dag. I 1991 fik denne teori yderligere støtte, da tre italienske forskere officielt identificerede floden som Rubicon. Dette blev gjort ved at sammenligne Tabula Peutingeriana med Ciceros beskrivelser og afstanden til Rom, som er 201 romerske mil.

Det er dog usikkert, at lige præcis Savignano sul Rubicone er stedet, hvor Cæsar krydsede med sin 13. legion i 49 f.v.t. Floder skifter tit løb, når der er oversvømmelser og især, hvis de ligger tæt på havet, som det er tilfældet med denne flod. Indtil videre er den det bedste bud på placeringen af Rubicon. Det er tvivlsomt, om dens oprindelige løb nogensinde vil blive fundet med sikkerhed.

• Cæsar
• Pompejus
• bellum civile