Roskilde Domkirke

Dens umiddelbare forgænger var en treskibet kirke i natursten med to vesttårne, som blev bygget i ca. 1080 på initiativ af kong Svend Estridsens tro medarbejder, biskop Svend Nordmand.

Det diskuteres, om der forud har stået en mindre stenkirke fra 1030’erne, bygget af kongens mor, Estrid. Ifølge Saxo Grammaticus skal der allerførst have stået en trækirke fra 980’erne bygget af kong Harald Blåtand.

Ældst af kirkens mange bevarede tilbygninger er Kapitelhuset på korets sydside, hvis kerne er fra 1200-tallet. Siden fulgte Sankt Andreas Kapel fra ca. 1395 på skibets nordside.

Kort efter 1413 fik korsskæringen en tagrytter, det såkaldte Margretespir. Det er fornyet flere gange, bl.a. efter domkirkens brand i 1968, hvor tagværket gik op i røg.

Oluf Mortensens Våbenhus på korets nordside fra ca. 1450 prydes bl.a. af et udvendigt maleri af Sankt Lucius, som middelalderkirken skal have været viet til. Denne tilbygning regnes som et hovedværk i dansk gotik, der er inspireret af den nordtyske Østersø-gotik.

1460‑1464 fulgte Helligtrekongers Kapel, der også kaldes Christian 1.s Kapel, på skibets sydside med to etager. Det blev indviet til Jomfru Maria, Anna og de hellige tre konger. Den nederste etage er et kapel med en romansk centralsøjle af poleret granit, som bærer hvælvene, mens øverste etage huser en festsal for en ny ridderorden, der var spiren til Elefantordenen.

Samtidig byggede man det tilstødende våbenhus, og på nordsiden af skibet fulgte kort efter Sankt Birgittas Kapel samt et våbenhus.

Efter Reformationen skulle kapeller ikke længere tjene til sjælemesser, men som begravelsessteder.

Christian 4.s store kapel på nordsiden af skibet blev bygget i rig renæssancestil 1612‑1640 af Lorenz van Steenwinckel og Hans van Steenwinckel den yngre. Samme konge forsynede i 1635 de to tårne med slanke spir.

I årene 1772‑1825 fulgte det kuppeldækkede Frederik 5.s Kapel på sydsiden i klassicistisk stil, tegnet af C.F. Harsdorff og fuldført af C.F. Hansen.

Den yngste tilbygning er det ligeledes kuppeldækkede Christian 9.s Kapel fra årene 1917‑1924 efter tegning af Andreas Clemmensen.

I højkoret står de rigt udskårne korstole fra 1420, der omgiver Margrete 1.s gravmæle. De er prydet af relieffer med scener fra Det Gamle og Det Nye Testamente med forlæg i Biblia pauperum ("de fattiges Bibel"). Reliefferne er af stor kunst- og kulturhistorisk interesse grundet deres uhyre rigdom på detaljer.

Desuden er der relieffer på de samtidige læsepulte og på korstolenes gavle, hvor der er afbildet pave Lucius, Knud den Hellige, Jesu dåb, ærkeenglen Mikael som dragedræber, uddrivelsen af paradis, syndefaldet, Christoforus, Moses og evangelisten Johannes.

Højt i kirkens vestende hænger et sengotisk, mekanisk urværk fra ca. år 1500 med klokkespil og brølende drage. Hver hele time stejler hesten, Sankt Jørgen (Sankt Georg) hæver sit sværd, og dragen udstøder et hyl.

Kirsten Kimer virrer med hovedet, hvorefter Per Døver slår timeslag på den store klokke øverst. Tre gange i timen slår Kirsten Kimer kvarterslag på den lille klokke.

Den store, trefløjede altertavle fra Antwerpen blev lavet i den tidlige renæssance i 1550’erne. Denne type altertavle med sammenklappelige fløje, der kun blev åbnet ved særlige højtider, er fra den sengotiske del af middelalderen, dvs. ca. 1400-1550, ligesom også figurstilen til dels er sengotisk, mens scenerne og ornamentikken i stil afslører altertavlens udførelse i renæssancen.

Motiverne på altertavlens billeder er hentet fra Kristi liv, og de kan læses som en sammenhængende historie. Nederst til venstre ses bebudelsen, Jesu fødsel, hyrdernes tilbedelse, de hellige tre konger, barnemordet og flugten til Ægypten. Herover afbildes lidelseshistorien. Fra venstre ses fremstillingen for Pilatus, Kristus for Herodes, hudflettelsen, bespottelsen, tornekroningen, nedfarten til dødsriget og opstandelsen. Øverst i midten vises korsfæstelsen flankeret af Kristus hos ypperstepræsten, domfældelsen, vejen til Golgata, nedtagelsen af korset samt gravlæggelsen og himmelfarten.

På fløjenes ydersider er der scener af underne helbredelsen af en blind og Lazarus opvækkelse samt illustrationer af bl.a. Kristus og de skriftkloge og indtoget i Jerusalem.

Ifølge en overleveret historie, der først blev skrevet ned i 1623, ansatte spanierne (Antwerpen og Nederlandene var på det tidspunkt under spansk herredømme) altertavlens værdi meget lavt for at spare på øresundstolden. Resultatet var dog, at kongen købte den for den angivne sum.

Hovedorglet i Roskilde Domkirke har nogle af de ældste orgeldele i Danmark. Det er lavet af den nederlandske orgelbygger, Herman Raphaëlis Rodensteen i 1554-1555. Gennem årene er det blevet renoveret, udvidet og ombygget, men i 1991 blev orglet restaureret og rekonstrueret.

Døbefonten fra 1602 er udført i en legering af kobber. Den er bægerformet med en bred kumme over et smalt skaft. Foden hviler på fire statuetter af de fire evangelister.

Prædikestolen af stenhugger Hans Brockman (død 1617) er fra 1609, og den er udført i manieristiske stil. Den er udført i sandsten med arkitektoniske enkeltheder af hvidt marmor og stort, belgisk kalksten samt figurer i alabast. I de fire fag er der nicher med muslingeskaller, og foran står der statuer af de fire evangelister. Fagene er adskilt af smalle nicher, og foran dem står der slanke søjler med korintiske kapitæler.

Af ny kirkekunst kan fremhæves vestportalens bronzestøbte kongeport fra 2010 af Peter Brandes, som samme år også indrettede Sankt Andreas Kapel til et intimt bederum.

I en murpille i koret hviler knoglerne af Svend Estridsen overført fra den ældre domkirke. I 1413 blev liget af Margrete 1. flyttet fra Sorø Klosterkirke til Roskilde Domkirke, hvor man omskabte højkoret til et monument over Kalmarunionens herskerinde med korstole i krans om dronningens alabastgravmæle fra 1423.

Christian 1. med dronning Dorothea har intet særskilt monument, men de er begravet under gulvet i Helligtrekongers Kapel.

Det blev Frederik 2., som for alvor gjorde domkirken til de danske kongers gravkirke. I 1573 overførte han liget af sin far, Christian 3., fra Odense Sankt Knuds Kirke til domkirkens Helligtrekongers Kapel. Her lod han rejse et søjlebåret og skulpturprydet gravmonument udarbejdet 1574-1575 af nederlænderen Cornelis Floris. Frederik 2.s monument fra 1598 i samme kapel er udført af Gert van Egen.

I Christian 4.s Kapel står ligkisterne for kongen og hans dronning, Anna Cathrine, samt for Frederik 3. og Sophie Amalie, tegnet af Lambert van Haven. Christian 5. lod kirkens højkor ombygge til kongeligt gravsted i 1689‑1694, og her står nu marmorsarkofagerne for Christian 5. og Charlotte Amalie samt for Frederik 4. og dronning Louise. I nordre tårnrum står monumentet for Frederik 4.s anden dronning, Anna Sophie.

En sarkofag over Christian 6. udført af Johannes Wiedewelt i 1768 kunne først i 1777 opstilles i det nye Frederik 5.s Kapel. Hovedstykket her er Johannes Wiedewelts sarkofag over Frederik 5. og C.F. Stanleys over dronning Louise. I samme kapel står de ret enkle trækister for Christian 7., Frederik 6., Christian 8. og Frederik 7.

Christian 9.s Kapel indeholder kongens og hans dronning Louises dobbeltsarkofag i marmor udført af Edvard Eriksen og Hack Kampmann samt en dobbeltsarkofag af Einar Utzon-Frank over Frederik 8. og hans dronning Louise. Christian 10. og dronning Alexandrine har sarkofager som flagsvøbte ligkister i sten, tegnet af Kaare Klint.

Udenfor på Domkirkepladsen står Frederik 9.s Kapel fra 1985, der er et fritliggende, ottekantet teglstenskapel. Det blev tegnet af Vilhelm Wohlert og Inger og Johannes Exner. I kapellet hviler Frederik 9. og dronning Ingrid.

Gitterporten er udført af Sven Havsteen-Mikkelsen og kongens gravsten af Erik Heide.

Gravmælet over Margrethe 2. af Bjørn Nørgaard blev i 2018 opstillet i Sankt Birgittas Kapel, hvor det vil stå tildækket indtil dronningens død.