Robert Burns

Robert Burns havde i samtiden ry som "gudbenådet bonde", en type, der passede til den gryende romantiks dyrkelse af det oprindelige. Men selvom Robert Burns gennem hele sit korte liv var hårdtarbejdende landmand, var han særdeles belæst, især inden for engelsk og fransk lyrik.

Burns voksede op under fattige kår i et stærkt calvinistisk miljø i Ayrshire, og hans far tog sig af hans grundlæggende undervisning. Efter farens død i 1784 overtog Robert og hans bror gården Mossgiel, hvor de arbejdede i fire år, inden Robert købte sit eget sted, som han dog allerede efter tre år måtte opgive på grund af manglende indtjening.

Robert Burns skrev sine første digte i Mossgiel-perioden, udgivet i 1786 som Poems Chiefly in the Scottish Dialect. Denne første samling vakte opmærksomhed i litterære kredse, og han blev genstand for dyrkelse i selskabslivet i Edinburgh.

Mange sange fra de år, bl.a. "Auld Lang Syne", som indgik i James Thomsons The Scots Musical Museum (1787-1803), er blevet britisk folkeeje. Den kendte danske gendigtning ved Jeppe Aakjær, "Skuld gammel venskab rejn forgo", blev udgivet i 1927. Også digtet "Holy Willie's Payer", skrevet 1785, udgivet 1789, bør fremhæves fra perioden. Endelig bør nævnes de to fine, præromantiske digte "To a Mouse" og "To a Louse", begge 1786.

Som selvstændig landmand og far til fire børn var Burns' tid efter Mossgiel ikke til nogen større litterær produktion, og med undtagelse af enkelte digte som "Tam O'Shanter" og "Elegy on Captain Matthew Henderson" (begge 1790), nåede han heller ikke igen Mossgiel-periodens kvalitet.

Robert Burns' bedste digte og sange udspringer af skotsk folklore og dagliglivet på landet, som han beskriver, ofte i dialekt, med en blanding af lavmælt humor og let melankoli.

• Storbritanniens litteratur
• Skotland
• romantik