Rishi Sunak er en britisk politiker. Han var leder af Conservative Party, og fra den 25. oktober 2022 til valget i Storbritannien den 4. juli 2024 var han Storbritanniens premierminister.
Som premierminister afløste han Liz Truss og blev med sine 42 år ved tiltrædelsen den yngste britiske premierminister i 200 år. Han var også den første premierminister med indisk og hinduistisk familiebaggrund. Dagen efter valget i Storbritannien 2024, hvor Conservative Party fik en historisk stor tilbagegang, meddelte Sunak sin afgang både som premierminister og partileder. Han havde stået i spidsen for partiets største valgnederlag nogensinde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.