Ragnarok

Ragnarok bliver i digtet Vølvens spådom skildret som en vældig kamp mellem aser (guder) og jætter. Her er undergangen skildret i Christian Højgaards streg fra Nordiske gude- og heltesagn fortalt for børn.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Ragnarok er verdens undergang, som man har forestillet sig den i nordisk mytologi. Denne eskatologiske begivenhed findes omtalt i de to eddadigte Vølvens spådom og Vafþrúðnismál samt hos Snorre.

Faktaboks

Etymologi
Ordet er lånt fra norrønt ragna rǫk, der egentlig betyder 'gudernes skæbne'. Det er sammensat af ragna, som er genitiv af regin 'guder', og rǫk 'udvikling, forløb, skæbne'.

Ragnarok introduceres med Balders død og med en mægtig vinter, fimbulvinteren. Forud er gået et moralsk kaos, hvor aserne har begået edsbrud.

Dette medfører et kosmologisk kaos; aser kæmper mod jætter, Odin mod Fenrisulven, Frej mod Surt og Thor mod Midgårdsormen; blodbadet er altomfattende, Solen sortner, Jorden synker i havet, alt brænder, verden går under.

I Vølvens spådom hører man dog, at Jorden skal genopstå, guder og mennesker færdes på ny. Adskillige forskere har i de eskatologiske skildringer set en inspiration fra kristen apokalyptik, fx skildringen i Johannes' Åbenbaring.

Ragnarok i kunsten

Et parti af H.E. Freunds store Ragnarokfrise, som han 1825-41 udførte til Christiansborg Slot. Nornerne Urd, Verdande og Skuld opsøges af Mimer og Balder til højre, som rådspørger dem. Kunstneren har placeret tre af Odins skjoldmøer i relieffets venstre del.

.
Licens: Begrænset anvendelse

Mange kunstnere har hentet inspiration i Ragnarokmotivet; både Richard Wagner (Götterdämmerung, fjerde og afsluttende del af Nibelungens ring, 1869-1874) og Friedrich Nietzsche (i Afgudernes Ragnarok, 1889) bruger en anden, etymologisk ukorrekt tydning af ordet Ragnarok: 'gudernes tusmørke'.

I sin gudefortælling Ragnarok (1982) lader Villy Sørensen undergangen være endegyldig, som et memento til den kolde krig.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig

Fagansvarlig for Nordisk religion og mytologi

Morten Warmind
Lektor, mag.art. & ph.d., Københavns Universitet