Qaanaaq

Qaanaaq, bykort. 1) Vandtanke. 2) Fiskefabrik. 3) Lille Hotel. 4) Magnetisk Observatorium. 5) Kommunekontor. 6) Folkeskole. 7) Knud Rasmussens Hus. 8) Sundhedscenter. 9) Idrætshal. 10) Forsamlingshus. 11) Qaanaaq Kirke.

ASIAQ, 2022.

Licens: Begrænset anvendelse

Qaanaaq er Grønlands yngste og nordligste by. Den hører under Avannaata Kommunia og er med 591 indbyggere (2024) den mindste af kommunens fire byer.

Faktaboks

Etymologi: Qaanaaq betyder ’hulerne ved stranden’ på grønlandsk
Også kendt som: Thule

Byen er funderet på permafrost, og da havisen ligger det meste af året, er der beskeden mulighed for at indsejling. Derfor modtager Qaanaaq og distriktets tre bygder kun to årlige forsyningsskibe i hhv. juli og begyndelsen af september.

Når der er is på fjorden, har området omkring Qaanaaq fastlandsklima med ekstremt lidt nedbør, og der er tale om højarktisk ørken.

I 2001 blev der etableret en gruslandingsbane ca. 7 km vest for byen for at sikre bedre forbindelse til resten af Grønland.

Etableringen af byen Qaanaaq

Qaanaaq. Fotografi fra 2005.

Anne-Sofie Ringling.

Licens: Begrænset anvendelse

Qaanaaq blev etableret af den danske stat i 1953 i forbindelse med USA's anlæggelse af Thule Air Base (i dag Pituffik Space Base). 116 inughuit blev forflyttet. Qaanaaq ligger i dag ca. 120 km syd for den amerikanske base. Dette er siden blevet kendt gennem Thulesagen.

Vandforsyning i Qaanaaq

Qaanaaq ligger på en moræneskråning med permafrost ved en elv, der løber i de fire sommermåneder, men ellers er tørlagt. Om sommeren fyldes to store vandtanke med elvvand til vinteren, men det dækker langtfra behovet. Derfor hentes der isfjelde på havisen med en dumper og gummiged, og isen smeltes i et smelteværk.

Denne arbejdsopgave bliver med klimaforandringerne og tyndere havis farligere og er samtidig ekstremt omkostningstung med en produktionspris på ca. 700 kr. pr. kubikmeter vand.

Renovation og spildevand

Byen har ingen kloak til sort spildevand, og hele byen inklusive sygehuset benytter tørkloset og natrenovation. I den østlige del af byen løber to parallelle kloakledninger til gråt spildevand. Begge ledninger starter ved sygehuset. Kun den østligste del, heriblandt skolen, er tilkoblet og er i dag fuldt funktionsdygtig efter en renovering i 2021. I den øvrige by ledes det grå spildevand ud til terræn, hvor det om vinteren skaber isdannelser neden for husene.

Qaanaaqs erhvervsgrundlag

Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer med arbejdssted i byen Qaanaaq, bygderne samlet i Qaanaaq distrikt og hele Grønland, 2020.

Grønlands Statistik.

Licens: Begrænset anvendelse

Samlet er Qaanaaq by og distrikt Grønlands fattigste med den laveste gennemsnitlige husstandsindkomst. De gennemsnitlige sociale ydelser afspejler dog ikke, at en så stor del af befolkningen er uden for arbejdsmarkedet, hvilket kan tilskrives fangstens store betydning.

Fangst

Indtil begyndelsen af det nye årtusind var hovederhvervet i området fangst af havpattedyr som sæl, hvalros, nar- og hvidhval samt moskus, rensdyr, isbjørn og fugle. Men fredningsbestemmelser har begrænset fangsten, og CITES-reguleringen har reduceret mulighederne for eksport af skind og tand, samtidig med at indbyggertallet er steget. Det har reduceret fangernes indkomstmuligheder.

Fangst er dog fortsat en væsentlig del af erhvervsgrundlaget for flere familier og bidrager i høj grad til byens fødevareforsyning. Der er i distriktet registreret ca. 75 erhvervsfangere.

Fiskeri

I slutningen af 1980’erne blev der etableret en lille fiskefabrik i Qaanaaq, og siden har der været et tiltagende fiskeri af hellefisk med langline fra havisen. Dette giver en del fangere et økonomisk supplement. Fabrikken er flere gange blevet udvidet og drives i dag i samarbejde mellem Royal Greenland og det lokale selskab Inughuit Seafood. Om vinteren i fiskesæsonen er der ca. 12 arbejdspladser på fabrikken.

Andre arbejdspladser

Der er omkring 55 kommunale arbejdspladser og 40 arbejdspladser i de selvstyreejede infrastrukturvirksomheder i byen og distriktets tre bygder. Hertil kommer et tømrerfirma og et VVS-firma, der i sæsonen beskæftiger op til 15 medarbejdere, samt et lille hotel og lejlighedsvis en kiosk og tilsvarende små virksomheder. Inklusive fangerne giver det omkring 230 arbejdspladser i distriktet med 474 (2021) i den erhvervsaktive alder.

Turisme

På vej fra Qaanaaq til Siorapaluk. I Qaanaaq distrikt foregår en meget stor del af transporten mellem bosteder med hundeslæde, som også er den transportform, der benyttes til fangsten og i forbindelse med fiskeriet af hellefisk.

Kåre Hendriksen, 2015.

Licens: Begrænset anvendelse

Qaanaaq distrikt med den smukke højarktiske natur rummer potentialer for udvikling af turisme, der henvender sig til et voksende internationalt segment. Sommeren giver bl.a. mulighed for kajakture sammen med erfarne fangere, der fortsat praktiserer fangst af narhval fra kajak, samt længere sejlture evt. kombineret med sælfangst og rensdyrjagt.

Isen bryder først omkring midten af juli, og der er derfor mulighed for at køre på slædeture i midnatssolens skær. Fangere tilbyder slædefangstture af op til flere ugers varighed med overnatning i telt eller mulighed for at deltage i langlinefangsten af hellefisk fra havisen.

Områdets historie

Befolkningsudviklingen i Qaanaaq 1938-2021.

Grønlands Statistik.

Licens: Begrænset anvendelse

Befolkningen nord for Qimusseriarsuaq (Melville Bugt) er efterkommere af en senere indvandring fra Canada end de øvrige inuit. De definerer sig selv som inughuit og har deres eget sprog (dialekt) og en fangerkultur, der på flere punkter er særegen. Eksempelvis er inughuit de eneste i Grønland, der under fangstrejser boede i igloer. Inughuit blev af europæerne tidligere kaldt polareskimoer.

Befolkningen levede isoleret fra det øvrige Grønland og havde kun sporadisk kontakt med inuit i den nordlige del af Upernavik distrikt – og fra begyndelsen af 1800-tallet med besøg af enkelte ekspeditioner. Fra 1886 gennemførte amerikaneren Robert Peary flere ekspeditioner i området, hvilket gav bekymring for, at USA ville gøre krav på det nordligste Grønland – og det blev en medvirkende årsag til Den Litterære Ekspedition med slæde over Qimusseriarsuaq 1903 til 1904.

Etablering af Handelsstationen Thule

Handelsstationen Thule ved bopladsen Uummannaq blev etableret i 1910 for at sikre forsyninger til befolkningen – og for at sikre, at området blev dansk. Handelsstationen blev udgangspunktet for Knud Rasmussens Thule-ekspeditioner, og Nordvestgrønland nord for Qimusseriarsuaq blev på dansk navngivet Thule.

Mellemkrigstiden

Thule og Thule-ekspeditionerne havde i mellemkrigstiden stor betydning for den danske selvforståelse, men trods flere forsøg lykkedes det først at få staten til at overtage driften af handelsstationen i 1937, og distriktet fik ikke samme status som de gamle kolonier; eksempelvis fik Thule ikke kommunestatus, men i stedet et fangerråd.

Tvangsforflytning af bopladsen Uummannaq

I 1951 etablerede USA Thule Air Base (i dagPituffik Space Base) på den store slette få kilometer øst for bopladsen Uummannaq. I 1953 ønskede man at udvide til området ved bopladsen, og i maj 1953, mens det stadig var arktisk vinter, gav danske embedsmænd de 116 inughuit (27 familier) besked på at forlade området med få dages varsel, og fortalte, at de ville få nye huse ved Qaanaaq. 13 familier kørte på hundeslæder de ca. 120 km mod nord til Qaanaaq, mens de øvrige familier kørte til andre bopladser i distriktet.

Med den nye Grundlov af 5. juni 1953 blev Grønland formelt en ligestillet del af det danske rige. Det har senere været diskuteret, om årsagen til den forhastede flytning var ønsket om ikke at kollidere med Grundloven. Der blev sidenrejstsag om forflyttelsen – siden kendt som Thulesagen.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Avannaata Kommunia

Kåre Hendriksen

Ph.d., Aalborg Universitet