Det græske stednavn Pontos kan betegne:
Græsk pontos, "hav".
Pontus
1. Sortehavet (som kortform for pontos Euxeinos);
2. Et landskab langs Sortehavets sydkyst;
3. Kongeriget "Pontos" (281-63 f.v.t.);
4. Efter 63 f.v.t. en af flere romerske provinser med navnet Pontus.
Det oldgræske ord pontos indgik som første led i mange geografiske navne, fx pontos Aigaios, "Ægæerhavet". Når ordet stod alene, henviste det normalt til Sortehavet, pontos Euxeinos, "det gæstmilde hav".
Pontos og det afledte adjektiv pontikos, "pontisk", anvendtes desuden som betegnelse for de byer og egne i det nordlige Lilleasien, der grænsede op til Sortehavet (fx Herakleia Pontika, "Herakleia ved Sortehavet"). Langs Sortehavets kyst lå de græske kolonier Sinope, grundlagt af Milet ca. 630 f.v.t., og Trapezunt, grundlagt af Sinope ca. 600 f.v.t.
Landskabet Pontos grænsede mod øst op til Armenien, mens floden Halys (nu Kızılırmak) markerede grænsen mod syd og vest og dannede grænse mod Paflagonien. De vigtigste floder inden for landskabet Pontos var Iris (nu Yeşilırmak) og Lykos (nu Kelkit).
Pontos er endvidere en moderne betegnelse for det "pontiske" kongerige, som Mithradates 1. Ktistes 281 f.v.t. etablerede i det nordlige Anatolien. Der er dog ingen antikke belæg for, at Mithradates 1. eller hans efterfølgere på tronen selv anvendte titlen "pontisk konge" eller "konge af Pontos".
Rigets første hovedstad var Amaseia ved Irisfloden, fra 183 f.v.t. Sinope ved Sortehavskysten.
Efter sin endelige sejr over Mithradates 6. Eupator indlemmede Pompejus kongedømmet i Romerriget som provinsen Pontus, administreret sammen med naboprovinsen Bithynia, men få årtier senere overlod Marcus Antonius størstedelen af provinsens territorium til lokale klientkonger. Kun den vestligste kyststrækning forblev romersk som del af dobbeltprovinsen Pontus et Bithynia.
Fra Augustus' tid fremefter blev klientkongernes territorier efterhånden genindlemmet i Romerriget som Pontus Polemonianus, Pontus Galaticus, Pontus Mediterraneus, Pontus Cappadocicus og Armenia minor. Disse områder udgjorde ikke selvstændige provinser men blev administreret af statholderne over de to store centralanatolske provinser, Galatia og Cappadocia.
Som led i Diokletians provinsreform blev de pontiske territorier nyopdelt i tre provinser: Armenia prima, Pontus Polemonianus og Diospontus (sidstnævnte senere omdøbt til Helenopontus). Disse tre provinser indgik sammen med fire andre i diocesis Pontica (se diocese), hvis hovedstad var Nikomedia.
Læs mere i Lex
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.