Pont Neuf mod 1. arrondissement
Udsigt fra Pont Neuf mod 1. arrondissement, tidligt fotografi fra omkring 1860

Pont Neuf ('den nye bro') er, på trods af sit navn, den ældste stadig eksisterende bro i Paris. Den forbinder Seinens to bredder og passerer den yderste vestlige ende af Île de la Cité. Byggeriet startede i 1578 under Henrik 3. og sluttede i 1607 under Henrik 4. Den lange byggeperiode skyldtes konflikter, der gjorde, at byggeriet stod stille i ti år mellem 1588 og 1598.

Faktaboks

Etymologi

pont neuf betyder 'ny bro' på fransk

Broen forbinder 1. arrondissement, hvor man blandt andet finder Louvre og Paris’ rådhus, med 6. arrondissement, hvor man finder latinerkvarteret og Luxembourghaven, og den passerer Île de la Cité, der er hjemsted for Notre-Dame, Sainte-Chapelle, justitspalæet og Conciergeriet. Broen ligger således i kernen af Paris.

Navnet Pont Neuf skyldtes, at det var en ny slags bro, der ikke var overdækket og uden huse. Desuden havde den fortove, der kunne beskytte fodgængere mod mudder og skidt og adskille dem fra heste og andre trafikale udfordringer. Samtidig er Pont Neuf den første stenbro, der krydser hele Seinen. Broen er 238 meter lang og den tredjelængste bro i Paris.

I 1991 kom Pont Neuf på UNESCOs verdensarvsliste, da Seinens bredder kom på listen.

En ny bro, forskellig fra tidligere broer

Skitse af Pont Neuf fra 1615

Skitse af Pont Neuf fra 1615, der viser de to delbroer og passagen over Île de la Cité

Af /Bibliotèque nationale de France.

Pont Neuf er af sten, og den når hele vejen over Seinen i hjertet af Paris. Den todelte bro er tegnet af arkitekten Jacques II Androuet du Cerceau (1550-1614). Broens to delbroer forbinder de to flodbredder via øen Île de la Cité. Den længste brodel går fra Seinens højre bred og øen. Den er 154 meter lang og har syv åbne buer. Den korte er 78 meter lang og har fem buer. Det er en bred bro på 20,5 meter med to fortove, der hver er 4,5 meter brede. Det er de første fortove i Paris.

Oppe på broen over bropillerne blev der bygget halvcirkulære pavilloner, hvor købmænd og håndværkere kunne drive deres forretning og her kom også omrejsende handlende. Desuden var her bogsælgere, og de var konkurrenter til de etablerede boghandlere i området. Derfor fik de i 1619 forbud mod at være på broen. Dette forbud blev ophævet i 1714. Den sidste handlende forsvandt fra broen i 1854. Pavillonerne forfaldt og blev fjernet i løber af 1800-tallet.

Særlig udsmykning

Pont Neuf med bropiller og masker
Bropillerne på Pont Neuf og satyrmaskerne under gesimserne. Foto fra 2011.

Langs gesimserne på ydersiden af broen var der oprindeligt opsat 381 udhuggede satyrmasker, kaldet mascarons. Sådanne figurer havde siden antikken skulle beskytte boliger og kvarterer mod onde ånder. Alle maskerne var forskellige. I dag er der kun kopier tilbage som resultat af reparations- og restaureringsarbejder i 1800- og 1900-tallet. I 2007 blev restaureringen af den sidste bue og dens masker afsluttet.

Pont Neuf var den første bro, der blev udsmykket med en rytterstatue. Statuen var af Henrik 4., og bag initiativet stod dronningen, Maria af Medici. Hun forslog sin onkel, storhertugen af Toscana, Ferdinand af Medici, at sende hende en afstøbning af en hest, der var skabt til en anden rytterstatue, og bruge den til statuen af hendes ægtefælle. Storhertugen bestilte statuen hos Giovanni Bologna, og den stod færdig i 1611. Den kom dog først til Paris i 1614 og blev afsløret den 24. august samme år.

Statuen orienterede sig mod Quai des Orfèvres og var den første kongelige statue på en offentlig plads i Frankrig. Den stod midt på broen indtil 1792, hvor den i lighed med andre bronzestatuer under Den franske Revolution blev omsmeltet. Den nuværende statue af kongen blev skabt af François-Frédéric Lemot (1772-1827) og rejst i 1818.

Kunst, kultur og events

Renoir-maleri af Pont Neuf fra 1872
Maleri af Pont Neuf og livet på broen. Malet af Auguste Renoir i 1872.
Af /National Galleri of Art, Washington D.C..

Pont Neuf har inspireret mange malere gennem tiden, herunder anonyme kunstnere fra tiden omkring byggeriet af broen. Det yndede motiv er også sat på lærred af kendte kunstnere som William Turner (ca. 1833), Auguste Renoir (1872), Claude Monet (1873) og Camille Pissarro (1901).

I 1985 pakkede installationskunstnerne Christo og Jeanne-Claude (1935-2009) broen ind i 40.000 kvadratmeter stof. De to uger, det varede, havde installationen tre millioner besøgende. Pont Neuf indgår også i mange sange og film.

Den 1. januar 2002 valgte økonomiminister Laurent Fabius Pont Neuf til at symbolisere overgangen til den nye europæiske valuta, fra franc til euro. Han begrundede valget med broens soliditet og dens tolv buer, der repræsenterede de tolv lande i eurozonen i 2002.

Læs mere i Den store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig