Politievennen, dansk upolitisk avis, udgivet i København 1798-1811 og igen 1816-46. Bladet koncentrerede sin redaktionelle indsats om smånyt fra byen og kritiserede ofte de lokale myndigheders dispositioner og private forhold som fx støjende hunde. I mange år havde det stor udbredelse blandt byens spidsborgere og læstes ivrigt af myndighederne. Fra 1830'erne blev det udkonkurreret af de politiske aviser og de egentlige skandaleblade (se populærpresse).
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.