Place de la République

Tilbage i 1300-tallet lå dette sumpede område tæt på en af Seinens flodarme, der ikke længere eksisterer. Karl 5. befæstede området med en indhegning, der bestod af en grøft, en jordvold og en lav mur med en port i, Port de Temple. Senere blev porten befæstet og udstyret med et tårn.

Fra 1660'erne begyndte Ludvig 14. at fjerne indhegningen for at kunne udvide byen. Her blev anlagt gårdhaver og plantet træer. Pariserne søgte herud for at nyde de mange former for underholdning, der begyndte at blomstre op. Området lå dog fortsat uden for byens centrum, og der var stadig mange ubebyggede grunde indtil midten af 1700-tallet. Men bebyggelsen fortsatte, og der blev anlagt en lille trekantet plads, der fik navnet la Place de Château d’Eau (dansk 'Vandtårnets Plads'). I 1811 blev her installeret et stort springvand, la Fontaine du Château d’Eau.

Pladsen fik sit nuværende udseende i forbindelse med projektet for byudvikling af Paris i midten af 1800-tallet, der blev forestået af Haussmann.

I 1855 blev et område bag ved vandtårnet eksproprieret, så der kunne opføres en kaserne. Den skulle rumme de over tre tusinde soldater, der var spredt over hele Paris. I 1856 blev der udstedt et dekret, der skulle styre ombygningen af området omkring kasernen. På arealet lå et sommertivoli, hvor Jacques Daguerre, en af fotografiets foregangsmænd, optrådte med sine dioramaer for publikum.

I forbindelse med disse omlægninger blev flere af boulevarderne anlagt eller udbygget: Boulevard du Prince-Eugène (den nuværende Boulevard Voltaire) og begyndelsen af den nuværende Avenue de la République og forlængelse af Boulevard du Nord (den nuværende boulevard de Magenta). I 1866 stod Paris’ stadsarkitekt, Gabriel Davioud (1824-1881), for opførelsen af stormagasinet Magasins Réunis på nordsiden af pladsen.

Pladsen fik sit nuværende navn i 1879, og samme år blev der udskrevet en konkurrence om udformningen af et stort monument til ære for Den Tredje Republik (1870-1940). Den blev vundet af brødrene Léopold (1843-1919) og Charles Morice (1848–1905)). Monumentet blev fejret to gange. Første gang den 14. juli 1880, hvor gipsmodellen blev præsenteret for offentligheden, og den 14. juli 1883, hvor den endelige version blev afsløret. Monumentet består en base og en meget stor bronzestatue af ”Marianne”: Hun er 9,50 meter høj og står på en stenbase, der er 15 meter høj, og hvor symboler for frihed, lighed og broderskab er placeret.

La Fontaine du Château d'Eau blev flyttet til indgangspladsen til kvægmarkedet og slagteriet, den nuværende Place de la Fontaine-aux-Lions, hvor det fungerede som vandingstrug for husdyr. Slagteriet indstillede sine aktiviteter i 1974.

I slutningen af 2008 ønskede Paris’ bystyre at ombygge Place de la République. Man startede derfor en høring og udskrev en konkurrence. Vinderen, der blev udpeget den 21. januar 2010, var arkitektfirmaet Trévélo & Viger-Kohler. De forslog at flytte trafikken i begge retninger til den vestlige side af pladsen for herved at skabe et stort fodgængerrum fra midten af pladsen helt frem til bygningerne på østsiden. Forslaget rejste en del diskussion, men arbejdet med at udvikle pladsen begyndte i januar 2012, og indvielsen fandt sted den 16. juni 2013.

I 2015 var der flere terrorangreb med mange ofre i Paris. Den 7. januar blev redaktionen for magasinet Charlie Hebdo og et jødisk supermarked angrebet, og den 11. januar 2015 startede en demonstrationen mod terrorisme og til minde om ofrene på pladsen. Den 13. november blev den igen samlingssted efter terrorangrebene flere steder i nærheden, heriblandt på spillestedet Bataclan, og den 6. januar 2016 blev der plantet et egetræ ved Boulevard Magenta og opsat en mindeplade for ofrene for terrorangrebene i 2015.

Senere i 2016 var der daglige demonstrationer, kaldet ”Nuit Debout” ('Oppe hele natten') mod en ny arbejdsmarkedslov, Loi El Khomori, som de faglige organisationer var stærkt imod. Demonstrationerne ebbede ud efter nogle uger. Pladsen blev igen samlingssted for protester under ”de gule veste” fra november 2018.

I forbindelse med parlamentsvalget i sommeren 2024 var her flere demonstrationer mod højrefløjspartiet RN, Rassemblement Nationale, og den 25. juli var der, samtidig med åbningsceremonien for De Olympiske Lege i Paris, en protestdemonstration mod legenes antisociale og negative miljømæssige konsekvenser.