Pius 12.

Efter nogle år i Kurien virkede Pacelli fra 1917 til 1929 som pavelig nuntius i Tyskland, og han var til sin død meget venligt indstillet over for det tyske folk og tysk kultur. I 1930 blev han kardinalstatssekretær (dvs. pave Pius 11.s højre hånd). Efter valget til pave i marts 1939 rettede Pius 12. indtrængende, men forgæves appeller til stormagterne om at undgå krig.

Under 2. Verdenskrig opretholdt Pius 12. pavestolens neutralitet, skjulte over 5000 jøder i romerske kirker og klostre og organiserede hjælp for krigsfanger og fordrevne. Han overvejede at protestere offentligt og direkte mod jødeforfølgelserne, men da de hollandske biskoppers offentlige protest i 1942 kun havde ført til forstærkede forfølgelser, begrænsede han sig i sit julebudskab 1942 til at udtale sin bekymring for "de hundredtusinder, der uden egen skyld, til tider alene på grund af deres nationalitet eller race, prisgives til døden eller accellererende udslettelse". På trods af den forsigtige formulering vakte ordene opsigt.

Blandt den teologisk, politisk og sprogligt begavede paves mange læreskrivelser bør rundskrivelsen Mystici corporis (1943) fremhæves for sin betydning for den liturgiske bevægelse. I 1950, i forbindelse med fejringen af jubelåret, definerede han dogmet om Marias legemlige optagelse i Himlen. Han overvejede i 1940'erne at indkalde et koncil og havde sat forberedelsen i gang, men skrinlagde planerne af politiske og helbredsmæssige årsager. Først han efterfølger Johannes 23. kunne indkalde det 2. Vatikankoncil.

Pius 12. oprettede talrige nye bispedømmer, deriblandt Danmark i 1953, og gjorde gennem en bevidst internationalisering en ende på det italienske flertal i kardinalkollegiet.

Pave Pius 12.s embedsperiode falder sammen både med 2. Verdenskrig og med etableringen af kommunistiske diktaturer i østblokken med alt, hvad det medførte af forfølgelse af anderledes tænkende og troende, heriblandt ikke mindst den katolske kirke. På begge punkter er der delte meninger om hans indsats, og i dele af offentligheden har han været kritiseret både for sin antikommunisme og for ikke at have protesteret direkte mod jødeforfølgelserne.

Denne debat, der også handler om, hvem der vidste hvad og hvornår, har i to omgange ført til omfangsrige tilgængeliggørelse af arkivmateriale, først i form af 12 bind med udvalgte kilder til Vatikanets diplomati under 2. Verdenskrig (1965-1983) og dernæst i 2020 med fri adgang til alle arkivalier fra perioden 1939-1945.

En saligkåringspoces blev påbegyndt i 1965, men er ikke afsluttet.

• pave