Sraffa har ydet betydningsfulde kritiske bidrag til diskussionen af grundlaget for pristeorien. Hans arbejde fra 1926 om forholdet mellem konkurrence og omkostningsstruktur var en væsentlig stimulans til udviklingen af teorien om ufuldkommen konkurrence, som var på vej netop i denne periode. Det grundlæggende argument er, at man ved vurdering af udbud ikke kan nøjes med at se på en marginal ændring i produktionen under forudsætning af, at alle andre holder deres produktion konstant. Det vil de nemlig typisk ikke gøre, og det vil påvirke det samlede resultat.
Hans lille bog Production of Commodities by Means of Commodities (1960), der var ca. 30 år undervejs, kan ses som en fortsættelse af denne argumentation. Den fundamentale pointe er, at man ikke kan basere en teori om indkomstfordeling alene på marginal produktivitet, idet en sådan teori vil afhænge af prissystemet, som ikke bestemmes entydigt af produktionen. En konsistent teori til bestemmelse af lønandel og profitrate vil være betinget af valg af en bestemt enhed, et sammensat varebundt, som reproduceres i produktionen med en proportional tilvækst. Arbejdet blev genstand for intens debat i de følgende år, da det på den ene side kunne ses som en fundamental kritik af den neoklassiske pristeori, men på den anden side også kunne opfattes som en markering af behovet for en generel snarere end partiel ligevægtsteori.
En konsekvens af Sraffas arbejde var, at måling af kapital afhænger af det underliggende system af varepriser, som ikke er entydigt bestemt, noget som førte til den såkaldte Cambridge-kontrovers i 1950'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.