Pedersborg Kirke

Den romanske kirkes skib er usædvanlig bredt i forhold til længden. Her har der oprindeligt været en dør mod syd og en mod nord. Norddøren er mure til, men den har stadig en senromansk, dekorativ billedsten over, mens kun dele af syddøren er bevaret.

I korets østlige mur er der et blændet vindue, og herover er der en komposition af slanke, spidsbuede blændinger, dvs. dekorative murnicher.

Nedenfor beskrives tilbygninger i den rækkefølge, de blev opført i.

Det bemærkelsesværdigt lave tårn er formentlig fra midten af 1500-tallet. Under taget er der til alle sider dobbelte glamhuller til klokkernes lyd. På nordsiden sidder glamhullerne mellem to runde blændinger, dvs. ornamentale murnicher, men ellers står gavlene uden murdekorationer.

Det store kapel ved skibets sydside er antagelig omtrent samtidigt med tårnet. Det var tidligere delt med en tværmur, hvor den vestlige del blev brugt som våbenhus. I dets vestlige mur er der et oprindeligt, tilmuret, fladbuet vindue, og nær dets plads er der en ny dør brudt til våbenhuset. De to sydvinduer stammer fra den sidste restaurering, og den brede gavl er glat og har glatte kamme med en enkelt toptinde.

På korets nordside opførte man i 1762 et sakristi af bindingsværk, som i 1861 blev afløst af en femsidet udbygning prydet med savskifter, hvor teglstenen er lagt på skrå, så deres hjørner vender udad.

Vest for det store sydkapel blev der i 1927-1930 opført et våbenhus. Det har på gavlen en gentagelse af korgavlens system af blændinger.

Kirken har bevaret usædvanlig lidt af sine oprindelige arkitektoniske enkeltheder, da den blev underkastet indgribende restaureringer både i 1861 og i 1927-1930.

I kirken står det indre hvidkalket, og kirkerummet bærer præg af de murede, krydshvælvede lofter. Kirken har fra første færd været bestemt til at få hvælv. I skibet opførte man omkring år 1400 krydshvælv, mens korets muligvis er lidt senere. Nordtårnets hvælv er fra dets opførelse, ligesom det meget senere våbenhus, mens kapellet i 1930 fik indsat to krydshvælv.

Den spidsbuede korbue er tidligst fra 1400-tallet, og mellem skibet og tårnrummet er der en spidsbuet arkade fra 1927.

Den gotiske altertavle fra 1450-1475 har i midterskabet nedtagelsen fra korset. Det er en scene, som er enestående i dansk sammenhæng. I lågerne er der seks scener fra Kristi lidelseshistorie, død og opstandelse, men selve korsfæstelsen er ikke afbildet. Figurerne er meget velskårne med tidstypiske rustninger og dragter, der gennemgående har mange skarpe folder. Ansigterne er skåret med mange fine detaljer, og figurernes hår og skæg har spiralformede krøller. Bemalingen er dog fra 1700- og 1900-tallet.

Prædikestol fra omkring år 1600 er i højrenæssancestil. Den har fire fag med rundbuede portalfelter med indlægning af forskelligt farvet træ. Dette enkle snedkerarbejde er i baroktiden blevet udstyret med snoede hjørnesøjler, og her har man malet afbildningerne af evangelisterne med attributter, dvs. særlige kendetegn. Bemalingen fra 1694 blev i 1911 atter fremdraget og udbedret.

Den barokke døbefont af eg er fra omkring år 1650. Den har en sekskantet fod og et firesidet skaft med nicher, hvori der står udskårne figurer af evangelisterne. Kummen har seks sider med bølgede lister i top og bund. Træet står nu renset.

I skibets gulv ligger der en gravsten fra 1610, som har hjørnercirkler med evangelisternes attributter og foroven et relief af den opstandne Kristus.