Besøgende i Louvre, 2011.
Besøgende i Louvre på vej op ad trappen til skulpturen Nike fra Samothrake.

Paris har mange bygninger, monumenter og museer, som er kendt over hele verden, og som årligt tiltrækker over 35 millioner (2023) besøgende til byen, både udlændinge og franskmænd. Der er blevet bygget i Paris helt tilbage fra romertiden, op igennem århundrederne og indtil i dag; ofte har store arkitekter stået bag opgaverne.

For at markere 200-året for Den Franske Revolution i 1989 satte præsident François Mitterrand et stort byggeprogram i gang i 1982. Det omfattede blandt andet La Grande Arche i La Défense, glaspyramiden i Louvres gård, Bastilleoperaen og Det Arabiske Institut.

Paris har over 130 museer. De fem mest populære, der alle har millioner af besøgende årligt, er i rækkefølge:

  1. Louvre
  2. Eiffeltårnet
  3. Musée d’Orsay
  4. Centre Pompidou
  5. Cité des sciences, som er et videnskabsmuseum og eksperimentarium

Louvre er samtidig det mest besøgte museum i verden. Katedralen Notre-Dame de Paris var før en brand i 2019 den mest besøgte seværdighed med over 13 millioner besøgende (2018). Katedralen genåbnede i slutningen af 2024.

Boulevard de Sébastopol
Paris se oppe fra omkring Boulevard de Sébastopol, 2014.

Paris' ældste bygningsværker

De ældste, større bygningsanlæg, der eksisterer endnu, er termerne ved Cluny-museet og arenaen Arène de Lutèce øst for Panthéon. De stammer begge fra den tid, hvor romerne opholdt sig i Paris, dvs. perioden fra ca. 50 f.v.t. til omkring 300 e.v.t.

Île de la Cité

Den øverste etage i Sainte-Chapelle
Overetagen i Sainte-Chapelle. Kirken er bygget til at huse et meget vigtigt relikvie: Jesus' tornekrone, der var erhvervet af den franske konge Ludvig 9, den Hellige (1214-1270).

Byen var dengang koncentreret om Île de la Cité, hvor man finder bygninger fra middelalderen. Det gælder den gotiske katedral Notre-Dame de Paris bygget i perioden 1163-ca. 1345 og genopbygget efter branden i 2019 samt resterne af det tidligere kongeslot, Palais de la Cité. Her boede kongerne lejlighedsvis før 1100-tallet og herefter permanent frem til 1300-tallet. Blandt de bygninger fra slotskomplekset, der stadig eksisterer, er Palais de Justice, der gennem tiden har været hjemsted for kongens råd, Højesteret og Revolutionens tribunal. I dag fungerer stedet stadig som retsbygning, og justitsministeriet har lokaler her.

Bygningskomplekset omfatter også la Conciergerie, der var fængsel fra 1380 til 1914, og den gotiske slotskirke Sainte-Chapelle, der blev indviet i 1248. Slotskirken blev bygget til at huse værdifulde relikvier, som Ludvig 9. den Hellige havde erhvervet sig, herunder angiveligt Jesu tornekrone.

Notre-Dame de Paris
Folk spadserer forbi Notre-Dame de Paris forud for genåbning af katedralen den 7. december 2025. Notre-Dame brændte delvist ned i 2019.
Notre-Dame de Paris
Af /AFP/Ritzau Scanpix.

Seinens højre bred

Området nord for Seinen, Seinens højre bred (rive droite), er kendetegnet ved magt og velstand. Det signalerer både bygninger, haver og pladser samt de store boulevarder.

Louvre

I første arrondissement finder man kunstmuseet Louvre, som tidligere var en kongelig residens. Byggeriet af slottet blev påbegyndt i 1200-tallet efterfulgt af adskillige udbygninger op til 1900-tallet. I 1988 blev indgangen flyttet til midten af slotsgården i en glaspyramide af tegnet af den kinesiske arkitekt I.M. Pei.

Louvre er et af verdens største kunstmuseer med kunstværker skabt frem til midten af 1800-tallet. Malerisamlingens største attraktion er Leonardo da Vincis maleri Mona Lisa. Museet har også store skulptursamlinger. Her finder man bl.a. de græske antikke skulpturer Venus fra Milo og Nike fra Samothrake samt en samling fra Egypten og Mellemøsten. Her er desuden også nyere skulpturer.

Louvre med glaspyramide

Louvre med I.M. Peis glaspyramide i forgrunden. Foto fra 2015.

Louvre med glaspyramide
Af /Ritzau Scanpix.

Vest for Louvre

Vest for Louvre ligger udstillingsbygningerne Grand Palais og Petit Palais, der begge blev opført i nybarok stil til Verdensudstillingen i år 1900. De bruges til midlertidige udstillinger. Vest for disse bygninger, for enden af Avenue des Champs-Élysées, findes Place Charles-de-Gaulle med Triumfbuen, på fransk l'Arc de Triomphe de l'Étoile, tegnet af Jean François Chalgrin i 1836.

Endnu længere mod vest, langs byens øst-vest akse, ligger La Grande Arche, også kaldet Menneskehedens Triumfbue. Den er tegnet af den danske arkitekt Johan Otto von Spreckelsen og er indviet i 1989. Den ligger i forretningskvarteret La Defénse.

I Boulogneskoven åbnede i 2014 et nyt kunstmuseum for samtidskunst, Fondation Louis Vuitton. Bygningen er tegnet af den amerikanske arkitekt Frank Gehry.

Nord og nordvest for Louvre

I området nord og nordvest for Louvre ligger bl.a. kirken La Madeleine, der blev indviet i 1842, og er bygget i romersk antikstil. Tæt herpå findes stormagasinerne La Fayette og Le Printemps, som er i art déco-stil.

Lige ved siden af ligger den gamle opera, Opéra Garnier, tegnet af Charles Garnier i nybarok stil og åbnet i 1875. Tættere på Louvre ligger det tidligere kongeslot Palais-Royal, der blev påbegyndt i 1632. Her finder man også det franske nationalteater Comédie Française. Den nuværende bygning er opført i årene 1786-1790 og tegnet af arkitekten Victor Louis.

Hôtel de Ville i 2016
Hôtel de Ville i Paris set fra Tour de Montparnasse i 2016
Af .
Licens: CC BY SA 4.0

Øst og nordøst for Louvre

Det postmodernistiske Centre Pompidou er en af Paris’ mest besøgte attraktioner.
Det postmodernistiske Centre Pompidou er en af Paris’ mest besøgte attraktioner.
Af .
Sacré-Cœur

Kirken Sacré-Cœur i nyromansk-byzantinsk stil ligger i bydelen Montmartre. Den blev påbegyndt i 1875 og indviet i 1919.

Sacré-Cœur
Af .

Lige øst for Louvre er rådhuset Hôtel de Ville. På dette sted har bystyret holdt til siden 1357. Den nuværende bygning er opført mellem 1874 og 1882, efter at den tidligere var blevet ødelagt under Pariserkommunen i 1871.

Mod nordøst lå de gamle haller, der blev revet ned i 1971 og erstattet af indkøbscentret Forum des Halles. Tæt herpå ligger Centre Pompidou tegnet af Richard Rogers og Renzo Piano i postmoderne stil og åbnet i 1977. Længere mod øst ligger Paris' bymuseum Musée Carnavalet, der har til huse i to palæer fra 1500-tallet, og Picasso-museet, der ligger i et palæ bygget i midten af 1600-tallet.

Den nye opera, Opéra Bastille, ligger på Place de la Bastille. Den åbnede i 1989 og er tegnet af arkitekten Carlos Ott (f. 1946).

Langt ude mod nordøst lå de gamle kvægslagtehaller. Da de blev lukket, besluttede man at omdanne det store område til et videnskabsmuseum og eksperimentarium, la Cité des sciences et de l’industrie. Det åbnede i 1986.

Mod nord på bakken i det tidligere kunstnerkvarter Montmartre ligger kirken Sacré-Cœur med romansk-byzantiske træk. Den er bygget som et symbol på forsoning efter det franske nederlag til Preussen i 1870 og Pariserkommunen i 1871. Projektet tog lang tid. Grundstenen blev lagt i 1875, og kirken stod officielt færdig i 1923.

Seinens venstre bred

Den venstre bred (rive gauche) er traditionelt kendt som tilholdssted for intellektuelle og kunstnere i 1900-tallet. Her finder man også mange af Sorbonne-universitets afdelinger.

Latinerkvarteret

Sorbonne har ligget her siden 1200-tallet. En gang i 1600-tallet begyndte man at kalde området for "Latinerlandet", fordi undervisningen foregik på latin. I slutningen af 1700-tallet skiftede navnet til Latinerkvarteret. Det ligger lige syd for Île de la Cité på Seinens venstre bred.

I Latinerkvarteret finder man også den nyklassicistiske bygning Panthéon, der oprindeligt blev opført som en kirke og indviet i 1781. Under Den Franske Revolution blev den omdannet til et begravelsesmonument for betydningsfulde mennesker, som nationen ønsker at ære. Blandt de tidligste, der fik tildelt denne ære, var Voltaire og Jean-Jacques Rousseau. Senere kom mange flere til som Victor Hugo og Marie Curie. Én af de seneste, der er blevet overført, er Josephine Baker. I 2025 er det det sidste hvilested for 81 personer, heraf seks kvinder.

Tæt herpå ligger Palais du Luxembourg, der blev opført fra 1615 til dronning Maria Medici. Slottet huser i dag det franske overhus, Senatet.

Nordøst herfor finder man byens ældste kirke, Saint-Germain-des-Prés, der oprindeligt var en del af et kloster, der blev grundlagt i 558. Det blev plyndret og nedbrændt af vikingerne, da de besatte Paris i perioden 885-887. Kirken blev genopbygget i 1000-tallet.

Bogboder på Rive Gauche
På et stykke af Seinens venstre bred tæt ved Latinerkvarteret sælger antikvarer bøger, blade og postkort.
Af .
Licens: CC BY SA 3.0

Vest for Latinerkvarteret

Eiffeltårnet

Eiffeltårnet i Paris med Seinen i forgrunden. Foto 2009.

Eiffeltårnet
Af .
Orsay-museet

Det franske nationale museum for kunst Orsay-museet, på fransk Musée d'Orsay, rummer kunst fra perioden ca. 1848-1914. Det ligger i den tidligere banegård la gare d'Orsay.

Orsay-museet
Af .

Vest for Latinerkvarteret finder man Musée d'Orsay, der er indrettet i den tidligere banegård Gare d’Orsay, hvor ruten til Orléans startede. Museet åbnede i 1986. Her udstilles fransk kunst fra midten af 1800-tallet til begyndelsen af 1900-talle, bl.a. en stor samling impressionistiske malerier.

Mod vest møder man Palais Bourbon, der oprindeligt var bygget til en datter af Ludvig 14. i perioden 1722-1728, og som nu er hjemsted for det franske parlament, Nationalforsamlingen.

Længere ude finder man det etnografiske museum Musée du Quai Branly – Jacques Chirac, der er tegnet af Jean Nouvel, og som åbnede i 2006. Lige i nærheden står Eiffeltårnet, tegnet af Gustave Eiffel og konstrueret til Verdensudstillingen i 1889. Tårnet var en ingeniørmæssig bedrift både på grund af selve konstruktionen og højden, og fordi underlaget, det står på, er sumpet.

Tæt på ligger bygningskomplekset Hôtel des Invalides fra 1670, som rummer Napoleon Bonapartes gravmæle. Lige ved siden af findes Musée Rodin, der rummer Auguste Rodins skulpturer og tegninger, og som har til huse i et adelspalæ fra 1700-tallet.

Sydøst for Latinerkvarteret

Detalje på sydfacaden på Det Arabiske Institut i Paris. Foto: 1990.
På facaden mod syd af Det Arabiske Institut styres lysindfaldet med et system af bevægelige skærme med indbyggede fotoelektriske celler. Afskærmningen er arrangeret i mønstre, som er inspireret af traditionel arabisk geometri i 240 såkaldte mashrabiyaer, som er semitransparente vægge, kendt fra moskeer, boliger og offentlige bygninger i arabiske lande.
Detalje på sydfacaden på Det Arabiske Institut i Paris. Foto: 1990.
Licens: CC BY NC 3.0

Sydøst for Latinerkvarteret ligger Institut du Monde Arabe, det Arabiske Institut, ud til Seinen. Det er et kulturinstitut, som rummer et meget stort bibliotek. Instituttet åbnede i 1987 i bygningen tegnet af Jean Nouvel.

Længere op ad Seinen mod sydøst ligger et andet af de nyere bygningsværker, en afdeling af Bibliothèque nationale de France (BnF), kaldet François-Mitterrand, der er tegnet af den franske arkitekt Dominique Perrault. Biblioteket åbnede i 1995.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig