Paamiut, bykort. 1) Fiskefabrik. 2) Hotel Paamiut. 3) Grønlands Maritime Center. 4) Fredens Kirke. 5) Kommunekontor. 6) Folkeskole. 7) Paamiut Museum. 8) Sundhedscenter. 9) Idrætshal. 10) Forsamlingshus.
.

Der er i Paamiut registreret 46 erhvervsfangere (2021), som bl.a. indhandler krabber, torsk og rogn hos Royal Greenland. En flig af deres anlæg ses nederst til venstre.

.
Befolkningsudviklingen i Paamiut 1886-2021.
.

Paamiut er en by på Grønlands vestkyst. Byen, der har 1.193 indbyggere (2024), er den tredjestørste by i kommunen Sermersooq. Paamiut ligger ved mundingen af fjorden Kuannersooq (Kvanefjord).

Faktaboks

Etymologi
Paamiut er grønlandsk og betyder 'befolkningen ved mundingen'.
Også kendt som

Frederikshåb efter daværende kronprins Frederik – senere kong Frederik 5.

Golfstrømmen sikrer, at Paamiut er en åbentvandsby, der kan besejles hele året, og byens primære erhverv er fangst, fiskeri og relateret industri og handel, ligesom mange er ansat inden for den offentlige sektor.

Blandt andet pga. gode fangstmuligheder og en naturlig havn var Inuit allerede bosat på stedet, da købmand Jacob Severin i 1742 grundlagde en koloni her.

Paamiuts historie

I kolonitiden var hval- og sælfangst byens primære livsgrundlag. Paamiut og bygden Arsuk udgjorde en selvstændig kommune indtil kommunesammenlægningen i 2009, hvor Paamiut blev en del af Kommuneqarfik Sermersooq.

Ekspanderende torskefiskeri

Udviklingen af Paamiut tog fart i efterkrigstiden, særligt da torskefiskeriet ekspanderede eksplosivt hen imod slutningen af 1950’erne. I 1967 blev det på det tidspunkt største forarbejdningsanlæg for torsk opført her; Paamiut skulle være Grønlands fiskeriby nr. 1.

GTO's planer for byudvikling

Sideløbende hermed planlagde Grønlands Tekniske Organisation (GTO) fra København udviklingen af Grønland, herunder byudviklingen for Paamiut. Byen skulle være en af fire hovedbyer i landet, hvor befolkningen skulle samles i stedet for at bo spredt i bygder og mindre bosteder. Målet var en by til op imod 10.000 indbyggere, Grønlands næststørste.

Da torsken forsvandt fra de grønlandske farvande, ramte det hårdt. Bygderne Narsalik og Avigait, hhv. syd og nord for Paamiut, lukkede, og byens udvikling stagnerede.

Befolkningsudvikling

Paamiuts befolkningstal toppede i 1985 med 2.433 indbyggere, hvilket var over 1.000 flere end de 1.193 i dag og dermed langt fra de 10.000, som var Grønlandsministeriets mål. Den eksisterende bygningsmasse og infrastruktur vedligeholdes, sideløbende med at udtjente og fraflyttede boligblokke rives ned.

Infrastruktur og erhverv i Paamiut

Arbejdspladsernes fordeling på brancher for personer med arbejdssted i byen Paamiut og hele Grønland, 2020.
.

Havnen er byens omdrejningspunkt. Det er her, forsyninger kommer ind og ud, og det er her, fiskefabrikken er placeret. Havnen, der er stor og har god dybde, håndterer gods, fiskefartøjer og passagerer med båd eller skib og disponerer endvidere over en fritidshavn med flere pontonbroer.

Kystskibet anløber Paamiut to gange om ugen i hhv. nord- og sydgående retning. Royal Arctic Line anløber byen ugentligt med gods og fødevarer.

Lufthavn

Indtil 2007, hvor Paamiut fik sin egen lufthavn nord for byen, blev den betjent af helikoptere via heliporten midt i byen. Lufthavnen betjenes primært af Air Greenland med Dash 8-fly og faste ruter til Nuuk mod nord og Narsarsuaq mod syd.

Arbejdspladser

Ud over de offentlige arbejdspladser, butikker, frisør og fiskefabrikken findes der en del små håndværker- og entreprenørfirmaer og et lille hotel. Byens borgere, kommunen og Selvstyret arbejder målrettet på kommercielle tiltag, der kan gavne og udvikle byen. Her er havnen og lufthavnen centrale.

Mest lovende er eksport af rent drikkevand fra baglandet, mens idéen om at bruge byens havn som transithavn for international sejlads og omlastning af gods nok ligger et stykke ude i fremtiden. Med bedre trafikale forbindelser og markedsføring kan turismen udvikles og udbygges.

Uddannelse

Folkeskolen i Paamiut hedder Atuarfik Tuiisaq, og skolens nuværende bygninger blev indviet i 1972. Få år senere var der næsten 800 elever – en kontrast til de knap 200 elever i 2021. Byens offentlige bibliotek findes på skolen.

Byen huser en afdeling af Imarsiornermik Ilinniarfik (Grønlands Maritime Center), som udbyder basisuddannelser og kurser på søfartsog fiskeriområdet. Skolens optag er faldende.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig