Orly, den ene af Paris' internationale lufthavne (den anden er Aéroport Charles-de-Gaulle i Roissy). Orly ligger ca. 17 km syd for centrum og betjener 29,6 mio. passagerer pr. år (2015); kapaciteten er næsten fuldt udnyttet, og der er ikke mulighed for udvidelse på grund af omliggende bebyggelse. Indenrigsruterne udgår overvejende fra Orly.

Historie

Lufthavnen blev oprettet i 1932 som aflastning for Le Bourget. På stedet lå i forvejen to store luftskibshangarer, som var bygget af ingeniør Eugène Freyssinet i 1916. Ved den tyske besættelse i 1940 blev Orly overtaget af den tyske værnemagt, der anvendte den til sine bombe- og jagerfly. Pladsen blev som resultat heraf ofte bombet af allierede luftstyrker. Efter Paris’ befrielse blev lufthavnen istandsat og anvendt af USAAF frem til november 1946, hvor den blev overdraget til de franske myndigheder.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig