Ny Carlsbergfondets logo.
Ny Carlsbergfondets logo.
Af .

Ny Carlsbergfondet er en ikke-erhvervsdrivende fond med almennyttigt sigte. Fonden blev stiftet i 1902 af brygger Carl Jacobsen med henblik på at virke til fordel for kunsten i Danmark gennem drift af Ny Carlsberg Glyptoteket og almennyttig uddeling af støtte til kulturelle formål.

Ny Carlsbergfondets almennyttige formål

Med udgangspunkt i fundatsen arbejder fonden ud fra ti hovedprincipper. Fonden skal:

  1. være nytænkende i sit arbejde og relevant for samtiden;
  2. bestræbe sig på altid at støtte kunst af højeste kvalitet;
  3. medvirke målrettet til at udvikle kunsten mod det ypperste;
  4. forholde sig til væsentlige strømninger og udfordringer i samfundet;
  5. bidrage til bredde og mangfoldighed i kunstens verden;
  6. betragte med udgangspunkt i Danmark kunsten som global;
  7. insistere på professionel og passioneret formidling for at gøre kunsten tilgængelig og nærværende;
  8. være opmærksom på kunstens forskellige aktører og deres betingelser hver især;
  9. være bevidst om sit ansvar for og sin indflydelse på det danske kunstmiljø;
  10. forpligte sig på god governance.

Bevillinger og markante projekter

Glyptoteket
Glyptoteket i København i oktober 2024. Kunstmuseet spiller en central rolle i Ny Carlsbergfondets virke.
Glyptoteket
Byline: Thomas Rousing/Ritzau Scanpix.

Ny Carlsbergfondet har i årenes løb ydet omfattende støtte til kunstkøb for museer og offentlige institutioner, bidraget til finansiering af et stort antal udstillinger i ind- og udland, samt bevilget anselige beløb til især kunst- og kulturhistorisk forskning ved både universiteter og højere læreanstalter, Senest også på museerne i form af regelmæssig tildeling af ph.d.-stipendier.

Fondet har desuden – alene og i samvirke med andre fonde – ydet markante bidrag til kunstnerisk udsmykning af offentlige bygninger, pladser og torve, som oftest givet med tilskyndelse til direkte samarbejde mellem kunstnere, arkitekter og lokalsamfund.

Her har man lagt stor vægt på at opfylde stifterens ønske om at virke til gavn for hele landet, et formål, der især er kommet danske kunstmuseer til gavn, store som små. Museum Jorn i Silkeborg og ARoS er eksempler herpå.

Ny Carlsberg Glyptotek har siden 1990'erne haft mere af fondens bevågenhed end tidligere. Sammen med Carlsbergfondet donerede Ny Carlsbergfondet således en tilbygning ved arkitekt Henning Larsen som ramme om Franske Samling i 1996. Det blev arkitektens eneste museumsbygning. I 2004-2006 finansierede de to fonde en omfattende ombygning og forbedring af Glyptotekets publikumsfaciliteter. Desuden er det komplette katalog over Glyptotekets kunstsamling udgivet i 40 bind i årene 1995-2017.

Herudover er der bl.a. fra 2019 givet millionstøtte til "Kunsten som Forum", der er et forskningscenter ved Københavns Universitet, under ledelse af professor Frederik Tygstrup. Centret er viet analysen af kunstens funktion og betydning i forhold til en kollektiv offentlighed.

Ny Carlsbergfondets oprindelse og bestyrelse

Carl Jacobsen.

.

Brygger Carl Jacobsen overdrog i 1902 sin virksomhed, Ny Carlsberg Bryggeriet, til Carlsbergfondet, der var grundlagt af faderen, J.C. Jacobsen i 1876.

Derved stiftedes Ny Carlsbergfondet som en selvstændigt afdeling under Carlsbergfondet med egen bestyrelse, der dog i fondsjuridisk forstand betragtes som en uddelingskomité underordnet moderfonden, som fastlægger den årlige uddelingsramme.

Gennemsnitligt har Ny Carlsbergfondet i perioden 2019-2023 haft ca. 180 mio. årligt til rådighed for almennyttig uddeling.

Ny Carlsbergfondet ledes af fem bestyrelsesmedlemmer med kunsthistoriker Sanne Kofod Olsen som forperson siden 2025.

Ny Carlsbergfondets udvikling og værdiskabelse er grundigt beskrevet i det rigt illustrerede trebindsværk Ny Carlsbergfondet 1902-2002, skrevet af Hans Edvard Nørregård-Nielsen og udgivet på Gyldendal.

Debat om fondens virke

Museumsmanden Mario Krohn udtrykte allerede i 1922 en skepsis vedrørende Ny Carlsbergfondets evne til at fastholde sin høje profil på international (især fransk) samtidskunst samt en frygt for, at kapitalen ikke ville kunne forvaltes fagligt forsvarligt af modtagerne i det danske museumsliv.

Mediedebat om fondets virke har siden floreret med ujævne mellemrum, især fokuseret på enkeltsager, oftest i form af en diskussion af betimeligheden i valget af kunstner, værk eller modtager. Også valget af bestyrelsesmedlemmer og direktionens sammensætning har af og til været i pressens fokus.

Den særlig plads i dansk fondsliv, et højt rådighedsbeløb og det danske kunstmiljøs relativt små cirkler har forpligtet fonden til opmærksomhed på good governance og løbende årvågenhed i forhold til risikoen for favorisering.

Senest har man i perioden 2022-2024 ændret fondets fundats og bestyrelsens arbejdsbetingelser for at bidrage til øget transparens, især ved en udvidelse af kredsen med to medlemmer, så bestyrelsen nu tæller fem personer, samt fra 2024 en direktør til separat varetagelse af fondsbeslutningers eksekvering.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig