Bydelene Eqalugalinnguit og Paarnat fulgte sidst i 1980’erne, Siaqinneq og Kangillinnguit i 1990’erne og Qernertunnguit op i 00’erne, og endelig kom Issortarfimmut og Akunnerit til. Nuussuaq og de nævnte områder var fuldt udbyggede omkring 2010. Byudviklingen i Nuuk var – og er – fortsat primært drevet af manglen på boliger.
Som en forløber for de nye universitetsbygninger flyttede Pinngortitaleriffik (Grønlands Naturinstitut) i 1998 ind i deres nye bygning, opbygget i to stokke forbundet af en glasoverdækning, der, set indefra, kan opleves som en gletsjerspalte. Siden kom Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) til i 2007. Begge er fortsat under udbygning.
Omkring årtusindskiftet var der anlagt vej og byggemodnet til en byudvikling i Qinngorput for foden af fjeldet Ukkusissaq (Store Malene). Området fremstår fuldt udbygget med supermarkeder, lystbådehavn, skole, børneinstitutioner, spisesteder og boliger.
Den næste fase af byudviklingen i Nuuk kommer til at ske syd for Qinngorput på næsset neden for Ukkusissaq (Store Malene). Området er døbt Siorasiorfik og forventes at kunne rumme boliger, offentlig service og småerhverv for 2.000-3.000 borgere.
Også i den gamle bymidte foregår en kraftig byudvikling. Ældre og udtjente bygninger, som fx Blok P, Q, R, S og Blok 1, boliger på Ceresvej og nedslidte industri- og entreprenørbygninger, saneres og giver plads til nybyggerier. Områder inddrages på fjeldrygge og langs det nedlagte vandreservoir. Nye boliger opføres, typisk i form af tårne, men også store og små virksomheder bygger nye domiciler. På pladsen, hvor Blok P lå, engang Grønlands største boligblok, åbner landets største folkeskole forventeligt i 2025.
Skibshavnen i Nuuk er landets største og blev i 2017 udvidet med en separat containerhavn på Qeqertaq Avalleq (Fyrø) på den østlige side af havnebassinet.
Den 24. november 2024 skiftede Nuuk Lufthavn status til international lufthavn efter en større udvidelse. Hoteller og særligt konferencefaciliteter og -kompetencer fylder meget i hovedstaden, og branchen forventer og forbereder sig til øget aktivitet som følge af den internationale lufthavn. Der har på grund af de lokale klimatiske forhold været bekymring om lufthavnens regularitet, og de hidtidige erfaringer peger på nogle udfordringer.
Også i hovedstaden leveres elektricitet, vand og varme af Nukissiorfiit. Siden 1991 har Nuuk fået sin strømforsyning fra vandkraftværket i bunden af Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) ca. 50 km sydøst for byen, og det dieseldrevne elværk på Sarfaannguit (Nordhavnen) fungerer i dag som nød-elværk. Med den støt stigende befolkning må såvel vandkraftværk som nødforsyning udbygges kontinuerligt for at sikre strøm til byens borgere og erhvervsliv.
Nuuk får sit drikkevand fra Qallusuaq (Cirkussøen) bag Quassussuaq (Lille Malene). Vandsøen blev senest opdæmmet i 2010 for at øge volumenet og dermed efterkomme behovet.
Stort set hele byen er tilsluttet kloakering, der håndterer alle former for spildevand, som udledes urenset i fjorden. Enkelte husstande har slamtank og endnu færre tørkloset.
Byens varmeforsyning er en kombination af fjernvarme, elvarme samt decentrale eller individuelle oliefyr og varmekedler.
Byens kommunikationslinjer til omverdenen blev markant forbedret, da søkablet med forbindelse til Qaqortoq, Canada og Island åbnede for trafik i 2008. Det samme søkabel betød nye erhvervsmuligheder inden for it-branchen. I Nuuk findes der to-tre store it-virksomheder med kunder nationalt og internationalt og en underskov af mindre virksomheder.
Nuup Bussii er Grønlands største bybusselskab og har fire-fem ruter, der dagligt bringer passagerer rundt i byen fra tidlig morgen til midnat. Derudover findes der to store taxaselskaber.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.