Netarkivet

Der indsamles kun offentligt tilgængeligt materiale fra internettet. Som offentlig tilgængeligt betragtes også materiale på sites med adgang eller download mod betaling. Privat indhold med begrænset adgang via login er ikke offentligt og indsamles derfor ikke.

Netarkivet anvender fire forskellige høstningsstrategier:

• Tværsnitshøstning af alle danske domæner 4 gange årligt.
• Selektiv høstning af ca. 80-100 domæner med hyppigere frekvens (fx dagligt).
• Begivenhedshøstning af 2-3 begivenheder årligt (fx folketingsvalg).
• Specialhøstninger (fx efter ønske fra forsker)

Der anvender såkaldte høstere eller webcrawlere til at indsamle hele den danske del af internettet. Hvis en hjemmeside ender på .dk, skal den ikke anmeldes til Netarkivet. For hjemmesider, der ender på .com, .eu, .edu eller noget helt andet, indsamles de af Netarkivet kendte hjemmesider, hvis indhold er rettet mod Danmark.

Det indhøstede materiale bevares i elektroniske arkiver på Det Kgl. Bibliotek. Der kan gives adgang til arkivet efter reglerne i lov om ophavsret og lov om behandling af personoplysninger.

Materialet i Netarkivet må således kun benyttes til videnskabelige formål, fordi det indeholder følsomme personoplysninger. Forskere og ph.d.-studerende tilknyttet en dansk forskningsinstitution kan få adgang efter ansøgning.

Netarkivet.dk blev etableret i 2001 som et 1-årigt indsamlings, – arkiverings- og forskningsprojekt, der skulle bidrage til at udvikle en strategi for arkivering af danske internetmaterialer. Projektets deltagere var Det Kongelige Bibliotek, Statsbiblioteket og Center for Internetforskning ved Aarhus Universitet. Projektet var finansieret af Danmarks Elektroniske Forskningsbibliotek og de medvirkende institutioner.

I forlængelse af pilotprojektet påbegyndte Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket i sommeren 2003 arbejdet i en anden fase af projektet. Formålet var at videreudvikle strategien fra pilotprojektet samt undersøge behovet for eventuelle ændringer i pligtafleveringsloven.

På denne baggrund blev pligtafleveringsloven ændret i 2004, således at materiale udgivet på internettet på dansk eller henvendt til danskere skal indsamles. Denne bestemmelse erstattede en bestemmelse om aflevering af elektroniske publikationer, dvs. boglignende digitale udgivelser.

I medfør af loven af 2004 går Netarkivet over til drift som en fælles aktivitet for Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket den 1. juli 2005.

Efter fusionen af Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket til Det Kgl. Bibliotek 1. januar 2017 videreføres Netarkivet som en aktivitet i Det Kgl. Bibliotek.

• bibliotek
• pligtaflevering
• Det Kgl. Bibliotek

• Netarkivet (Det Kgl. Biblioteks informationsside)