Forbisejlads.
Nekselø set fra færgen på vej over Nekselø Bugt til naboøen Sejerø.
Forbisejlads.
Nekselø set fra Sejerøfærgen.

Nekselø set fra lystbådehavnen i Havnsø på Sjælland.

Nekselø set fra Sejerøfærgen.
Flyvefoto.

Nekselø set fra nordøst med Sjælland i baggrunden.

Flyvefoto.
Af .

Nekselø er en lille ø i Sejerø Bugt på 2,2 km2 km. Øen havde i 2024 omkring 20 fastboende indbyggere; den tilhører Kalundborg Kommune og udgør en del af Region Sjælland. Øen er medlem af Sammenslutningen af Dansk Småøer.

Faktaboks

Etymologi
Navnet Nekselø kendes fra 1203 som Nixlæ 'den krumme, bøjede', beslægtet med neje; -ø er en senere tilføjelse. Der er dog også en anden tolkning af navnet. Ordet Nixlæ stammer fra det oldnordiske nise, der betyder 'marsvin'. I middelalderen blev der fra Nekselø hvert år fanget cirka 100 marsvin.

Nekselø er kendt for sin enestående natur og en høj biodiversitet. Øen blev fredet i 1951 og igen i 1985 for at beskytte mangfoldigheden af levende organismer med bl.a. den unikke og artsrige vegetation. Nekselø, der er bilfri, er et yndet udflugtsmål med færgeforbindelse fra og til Havnsø.

Geologi

Kystskrænt.

På kystskrænten er der i tidens løb dannet fårestier, der dog ikke har noget med græssende får at gøre. Stierne er dannet ved, at overfladejord er ´krøbet´ og foldet ned ad den stejle skråning.

Kystskrænt.
Af .

Nekselø består af en markant bakkerække, der kulminerer i de 41 m høje morænebakker, Elmebjerg (koordinater 55.7881, 11.2844) og Gadebjerg, med udsigt over Sejerø Bugt. Øens geologiske historie minder om den på naboøen Sejerø dannet under den seneste istid.

Sjællands Odde, Røsnæs og Samsø med deres langstrakte form har samme morfologi som Nekselø og Sejerø. De fem landskabsformer er geologisk set i nær familie med hinanden og blev påvirket at det samme gletsjerfremstød i sidste del af istiden. På et kort kan man tegne en linje fra Samsø til Vejrø (koordinater 55.9453, 10.7594) og videre over til Sejerø, Nekselø og halvøen Ordrup Næs. Linjen antyder, hvor randen af gletsjeren havde sin position for omkring 17.000 år siden.

Efter Istiden

Under isens afsmeltning blev bakkerne på Nekselø eroderet og delvist udjævnet af de enorme mængder smeltevand. Efter istiden og den aftagende vægt af ismasserne skete der en landhævning, og der blev dannet en mægtig smeltevandsslette. I dag er størstedelen af sletten oversvømmet af havet og udgør dermed en stor del af havbunden i bl.a. Sejerø Bugt.

Nekselø Bugt består af det ca. 25 km2 store farvand mod mellem Nekselø og fastlandet Odsherred. Bugten har vanddybder på op til omkring 9 m., og den afgrænses mod over mod øst af en udlignet kystlinje.

Historie

Øen har været beboet siden Ertebølletiden i ældre stenalder. I middelalderen var Nekselø delt mellem Roskilde og Århus stifter med Århus Stift som ejer af den østlige del. Denne opdeling af øen er stadig synlig i form af et rimeligt velholdt stendige.

Efter Reformationen i 1536 overtog kronen ejerskabet til øen, der efterfølgende jævnligt skiftede ejere. I 1805 blev Nekselø solgt til øens indbyggere, og den overgik dermed til selveje.

Før i tiden var størstedelen af øen opdyrket af øens landmænd, men i dag er det ikke længere profitabelt at med landbrugsdrift.

Flora og fauna

Klinterne på vestsiden har en særlig steppeagtig bevoksning med buske formet af vinden. På østkysten findes strandenge og skræntskov med mange forskellige løvtræer og ynglende klokkefrøer.

På Nekselø nyder både flora og fauna godt af sit "Storebæltsklima", der giver flere årlige solskinstimer og højere temperaturer end gennemsnittet for det øvrige Danmark.

Planteliv

Øens planteflora omfatter en række sjældne arter, der trives under de gunstige forhold. Det er arter som bakkesoløje, kantet kohvede, kornridderspore og svalerod – og de tiltrækker hver især forskellige dyrearter.

Dyreliv

Blandt øens dyreliv er der også en stor mangfoldighed. Blandt insekter er den i Danmark særdeles sjældne sommerfugl, Tigersnerleugle (Acontia trabealis), der muligvis kun er bofast på Nekselø. Padder er repræsenteret af en bestand af klokkefrøen, der yngler i lune vandhuller.

Blandt fuglene er der en hættemågekoloni på den nordlige del af øen ved Sømose, og langs kysten er der talrige andre arter af vade- og havfugle. Fra kysten og muligvis fra færgen kan man også være heldig at få øje på både marsvin, der er talrige i Sejerøbugten, og den spættede sæl.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig