Naxos

Øens hoved- og havneby hedder også Naxos. Den har ca. 7000 indbyggere (2011). Naxos by ligger for foden af en høj, der domineres af en venetiansk borg fra 1100-tallet og den katolske domkirke fra 1200-tallet. Den gamle bydel er karakteristisk kykladisk med hvidkalkede huse og snævre gyder blandet med venetianske adels- og borgerhuse. Syd for byen findes kilometerlange sandstrande og en moderne lufthavn.

I det 3. og 2. årtusinde f.v.t. var Naxos et center for kykladisk kultur: De mange kykladeidoler i naxisk marmor viser, at øen var en af hovedproducenterne. I flere af øens marmorbrud ved landsbyerne Melanes og Apollon er fundet ufærdige storskulpturer fra 500-tallet f.v.t., bl.a. en 10 m høj kouros, som viser, at traditionen fortsatte. Af den arkaiske by er der fundet flere rester, bl.a. en endnu stående dørkarm, 7,9 m høj, fra et jonisk tempel fra ca. 530 f.v.t.

Naxos var i oldtiden en selvstyrende bystat. Under tyrannen Lygdamis dominerede Naxos alle de omkringliggende øer, men dets imperium blev opløst ved Lygdamis' fordrivelse ca. 525 f.v.t.

Efter det 4. korstog etableredes i 1207 et hertugdømme med centrum på Naxos, der også omfattede de omkringliggende øer. Det var formelt et len under den latinske kejser i Konstantinopel, og dette forhold bevaredes til de titulære kejsere efter det latinske kejserdømmes fald i 1261. Reelt forblev Naxos en selvstændig stat med italienskfødte fyrster helt frem til den osmanniske erobring i 1566.

• Kykladerne
• Delos