Faktaboks

Nanna Hertoft
Født
1936

Nanna Hertoft, f. 1936, dansk tekstilkunstner, datter af maleren Henry Heerup, g.m. Preben Hertoft. Som selvlært debuterede Nanna Hertoft på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1960 og har siden markeret sig som en af Danmarks førende tekstilkunstnere. Hun væver billedtæpper i håndspundne og plantefarvede garner, og de abstrakte motiver genspejler ofte naturoplevelser af landskaber og vejrlig. Nanna Hertoft har udført mange udsmykninger, bl.a. til Europarådet i Strasbourg (1981) og Europa-Parlamentet i Bruxelles (1983). Hun har udstillet med Koloristerne siden 1971, er gruppens formand fra 1989 og bestrider flere tillidshverv; 1987 modtog hun Eckersbergs Medalje. Som leder af Den Nordiske Textiltriennale har hun haft en central position i formidlingen af nordisk tekstilkunst.

I 2005 blev Nanna Hertoft tildelt Statens Kunstfonds hædersydelse.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig