Moldova

Faktaboks

Etymologi: Landet er navngivet efter landskabet Moldavien, som er delt mellem Moldova og nabolandet Rumænien; landskabet er igen opkaldt efter floden Moldova.
Officielt navn: Moldova, Republica Moldova
Dansk navn: Moldova
Styreform: parlamentarisk republik
Hovedstad: Chişinău
Indbyggertal: 2,60 millioner (nationalt estimat, 2022)
Areal: 32.885 km²
Indbyggere pr. km²: 123 (2019)
Officielt/officielle sprog: moldovisk/rumænsk (officielt) 80,2 %, russisk 23,5 %, gagausisk 4,2 %, ukrainsk 3,9 %, bulgarsk 1,5 %, romani 0,3 %, andre 0,2 % (2014)
Religion: ortodokse kristne 90,1 %, andre kristne 2,6 %, andre 0,1 %, agnostikere (2014)
Nationaldag: uafhængighedsdagen den 27. august (1991)
Statsoverhoved: præsident Maia Sandu (siden den 24. december 2020)
Statsminister: premierminister Dorin Recean (siden den 16. februar 2023)
Møntfod: leu
Symbol: uroksen
Valutakode: MDL
Nationalsang: limba noastra ('vores sprog')
Engelsk navn: Moldova, Republic of Moldova
Uafhængighed: den 27. august 1991 (fra Sovjetunionen)
Befolkningssammensætning: moldovere 75,1 %, rumænere 7 %, ukrainere 6,6 %, gagausere 4,6 %, russere 4,1 %, bulgarere 1,9 %, andre 0,8 % (2014)
BNP pr. indb.: 13.230 kr. (2017)
Middellevetid: mænd 66,7, kvinder 75,2 år (2015)
Indeks for levevilkår, HDI: 0,711 (2018)
Indeks for levevilkår, position: 107 (2018)
CO₂-udledning pr. indb.: 1,2 ton (2014)
Internetdomænenavn: .md

Moldova er landet mellem floderne Prut i vest og Dnestr (Nistru) i øst. Formelt ligger Moldovas østgrænse på den østlige side af Dnestr, men reelt er østbredden en selvstændig republik under navnet Transnistrien. Moldovas nabo mod vest er Rumænien og mod nord, øst og syd Ukraine. Området mellem Prut og Dnestr blev tidligere kaldt Bessarabien.

Moldovas historie

Moldovas historie var i middelalderen af beliggenheden mellem Storhertugdømmet Litauen og Kongeriget Polen samt de rumænske fyrstendømmer Valakiet og Transsylvanien. Fra 1700-tallet blev landet skiftevis domineret af Det Osmanniske Rige, af Rusland og af Det Habsburgske Rige. I 1812 erobrede Rusland hele området mellem de to floder, dvs. det område, der i dag udgør Moldova. Efter 1. Verdenskrig blev Bessarabien sluttet sammen med Rumænien. Sovjetunionen besatte regionen i 1940 og genbesatte det i 1944. Frem til 1991 udgjorde Moldova en republik i Sovjetunionen. Siden 1991 har landet været en selvstændig republik.

Læs mere om Moldavien, Bessarabien, Moldovas historie indtil 1991, Moldovas historie efter 1991, Transnistrien og præsidentvalget og folkeafstemningen i Moldova 2024.

Nationalflag

Flaget blev officielt indført i 1990, da man tilføjede statsvåbenet i det i 1989 genindførte rumænske flag. Læs mere om Moldovas nationalflag.

Geografi

Lovell Johns/Bra Böcker.

Licens: Begrænset anvendelse

Moldova er med sine 34.000 km^₂ på størrelse med Belgien. Moldova ligger på en frugtbar slette, hvis højeste punkt er 430 m over havets overflade. Den nordlige del af landet ligger på sletten omkring byen Balti og den sydlige del udgøres af Buceag-sletten. I midten ligger hovedstaden Chisinau.

Læs mere om Moldovas geografi.

Befolkning

Moldovas befolkning er i 2024 på 2,4 millioner indbyggere og består af etniske moldovere (75 pct.), rumænere (7 pct.), ukrainere (6,6 pct.), gagausere (et kristent, tyrkisk folk; 4,6 pct.), russere (4,1 pct.) og bulgarer (1,9 pct.). Næsten halvdelen af befolkningen lever i udlandet.

Den ortodokse kirke er den dominerende trosretning. Op mod 90 pct. af befolkningen tilhører kirken, hvor Moldovas Ortodokse Kirke under Moskva-Patriarkatet er den største og De Ortodokse Moldovere under Rumæniens Ortodokse Kirke den mindste. De øvrige trosretninger (jøder, katolikker, adventister og lutheranere) er ganske små.

Læs mere om Moldovas befolkning og religion i Moldova.

Sprog

Officielt sprog er moldovisk, der er en variant af rumænsk, og som tales af flertallet af befolkningen. 15 pct. taler russisk, 3 pct. ukrainsk, 3 pct. det tyrkiske sprog gagauzisk og 2 pct. bulgarsk.

Fra 1300-tallet er der bevaret breve og dokumenter affattet på oldslavisk. I de følgende århundreder opstod en højtudviklet historieskrivning.

Læs mere om sprog i Moldova og Moldovas litteratur.

Samfundsforhold og økonomi

Moldova er en republik med et folkevalgt parlament og en folkevalgt præsident. Med et BNP på 18,4 mia. dollars er Moldova et af af Europas fattigste lande. Til trods herfor blev det i 2022 et EU-kandidatland, og forhandlinger om optagelse i EU begyndte i slutningen af 2023. Danmark åbnede i januar 2024 en ambassade i Chisinau.

Læs mere om Moldovas forfatning og præsidentvalget og folkeafstemningen i Moldova 2024.

Uddannelse

Skolesystemet spiller en stor rolle i opbygningen af landets selvstændighed. Fra begyndelsen af 1990'erne er uddannelse orienteret mod rumænske skoletraditioner.

Læs mere om uddannelse i Moldova.

Vin

Med omkring 150 millioner flasker om året er Moldova en af de vigtigste tidligere Sovjetrepublikker, hvad angår vinproduktion. Ved byen Cricova 15 km. nord for Chisinau ligger en af verdens største vinkældre. Her lagres flere mio. flasker vin.

Læs mere om moldovisk vin.

Læs mere i Lex

Europas lande

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

Fagansvarlig for Moldova

Kjeld Erbs

cand.scient.pol.