Mogens Wieth

Fra begyndelsen var han den unge romantiske mand, fx som Grundtvig i Egelykke (1940), med en sproglig deklamatorisk evne, der i det klassiske repertoire bl.a. kom til udtryk som prinsen i Der var engang (1941). Med en genial præstation som narren i Helligtrekongersaften (1943) begyndte en eksplosiv vækst i talentets udtryk, bl.a. også i Peer Gynt (1944). Han blev engelsk soldat og kom som løjtnant tilbage i befrielsessommeren.

1948 viste han sig som ny stor karakterskuespiller med sin Othello, fulgt op året efter med Hoederer i Urene hænder. På Det Ny Teater gav han bl.a. en realistisk Eddie i Fragt under havet (1956 og 1957 på tv) og en ironisk vittig Generalen i Toreadorvalsen (1957). Han var en charmerende, arrogant Higgins i My Fair Lady (1960), og en af de sidste store præstationer var sømandsbroderen i Søskende på tv (1961). 1953 spillede han på engelsk Helmer i Et dukkehjem i London. Fra 1962 blev han engageret til The Old Vic, men døde under prøvearbejdet.

På film debuterede han 1940 i Barnet, og siden fulgte bl.a. En Herre i Kjole og hvidt (1942) og rollen som Peter Sabroe i Kampen mod uretten (1949).

• teater i Danmark