Faktaboks

Mithridates

Mithradates, af iransk Mithras (gudenavn) og dates, "gave"

Født
132 f.v.t.
Død
63 f.v.t.

Mithridates eller Mithradates var navnet på seks af de otte konger af Pontos i Lilleasien. Mest kendt er den sidste, Mithradates 6. Eupator (ca. 132-63 f.v.t.).

Baggrund

Mithradates fødtes 132 f.v.t. som søn af Mithradates 5. og overtog ved faderens død i 120 kongemagten i fællesskab med sin moder Laodike og sin yngre broder Chrestos. Få år senere var begge døde og Mithradates enehersker.

Regeringstid

Mithradates videreførte sine forgængeres ekspansive politik og erobrede størsteparten af Sortehavets kyststrækninger. Hans efterfølgende aggressioner i Lilleasien bragte ham i konflikt med romerne, hvilket førte til de tre mithridatiske krige, som han endte med at tabe. Efter et forgæves forsøg på at starte en fjerde krig med udgangspunkt i Det Bosporanske Rige lod han sig myrde af en livvagt.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig