Miklós Jancsó, 27.9.1921-31.1.2014, ungarsk filminstruktør. Jancsós tidlige film er påvirket af den italienske neorealisme. Med sine væsentligste værker, bl.a. Mænd uden håb (1965), De røde og de hvide (1967) og Den røde salme (1971), udviklede han en helt personlig filmstil, der placerer ham som en af filmkunstens store formalister. Filmene er fortalt i ekstremt lange kamerabevægelser og stærkt stiliserede tableauer, der ofte fokuserer på grusomme episoder fra Ungarns politiske historie. Jancsós senere film dyrker tit erotiske motiver.
Miklós Jancsó
Faktaboks
Miklós Jancsó
- Født
- 27. september 1921
- Død
- 31. januar 2014
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.