Faktaboks

Mette Jacobsen
Født
24. marts 1973

Mette Jacobsen er en tidligere dansk konkurrencesvømmer, der havde stor succes ved EM og VM, særligt i 1990'erne. Hun voksede op og lærte at svømme i Nakskov. I 2000 blev hun idrætsambassadør i Farum, hvor hun svømmede frem til 2003. Herefter svømmede hun i West Swim Esbjerg. I 2006 lagde hun karrieren på hylden.

Mette Jacobsens resultater

Mette Jacobsen

Mette Jacobsen ved EM i 1999.

Mette Jacobsen
Af /Epa-Epa/Ritzau Scanpix.

Mette Jacobsen deltog i og opnåede finaleplads under OL i fem olympiske lege i træk (1988-2004) med en fjerdeplads som bedste resultat. Samlet set vandt hun i løbet af sin karriere 36 EM- og VM medaljer. Hun vandt 52 World Cup-konkurrencer, satte 3 europarekorder, 66 individuelle nordiske rekorder og 131 individuelle danske rekorder.

I 2006 satte hun flere verdensrekorder i mastersvømning (svømmere i klassen 30-34 år).

EM- og VM-guldmedaljer

År Turnering Disciplin
1991 EM 200 m fri (langbane), 200 m butterfly (langbane) og 4×200 m fri (langbane)
1995 EM 100 m rygcrawl (langbane) og 100 m butterfly (langbane).
1995 VM 200 m rygcrawl (kortbane)
1997 EM 100 m butterfly (langbane)
1999 EM 200 m butterfly (kortbane) og 200 m butterfly (langbane)
1999 VM 200 m butterfly (kortbane)
2000 VM 200 m butterfly (kortbane)

Efter svømmekarrieren

Efter svømmekarrieren har Mette Jacobsen arbejdet som bl.a. fysioterapeut, ernæringsvejleder og svømmelærer.

Hæder og priser

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig