Faktaboks

Mary Ellen Richmond
Født
5. august 1861, Belleville, Illinois
Død
12. september 1928, New York, New York
Mary Ellen Richmond
Mary Ellen Richmond
Af /Ritzau Scanpix.

Mary Ellen Richmond anses for at være en af grundlæggerne af socialt arbejde. Hun ville bekæmpe fattigdom gennem professionelt arbejde udført af veluddannede personer. Richmond udviklede derfor den systematiske sagsbehandling (casework), som blev den første egentlige metode i socialt arbejde.

En revolutionerende tilgang til socialt arbejde

Richmonds tilgang til socialt arbejde fokuserede først og fremmest på det enkelte individ eller familie, men altid med blik for deres nærmeste sociale forbindelser – for eksempel til familie, skoler, kirker og arbejdspladser. Derudover skulle arbejdet også rette sig mod lokalsamfund og politikere for at ændre de strukturer, som påvirker, hvordan individer og familier kan forbedre deres situation.

Richmond mente, at socialt arbejde skulle fokusere på individets eller familiens styrker frem for at bebrejde dem for deres problemer. Hendes idéer er i dag grundlæggende for forståelsen af socialt arbejde. Men de var revolutionerende i hendes tid, hvor sociale problemer ofte blev set som individets egen fejl eller dårlige moral.

Professionalisering af socialt arbejde

Gennem sin karriere arbejdede Richmond for at gøre socialt arbejde til et professionelt fag. Hun mente, at socialt arbejde skulle udføres af uddannede socialarbejdere og bruge videnskabeligt baserede metoder. Inden da blev socialt arbejde især udført som velgørenhed af velstillede privatpersoner.

Richmond udgav flere bøger om metodeudvikling i socialt arbejde. Hun organiserede kurser og netværk for socialarbejdere og arbejdede for politisk anerkendelse af faget.

Hun fokuserede også på forskning i socialt arbejde og udviklede metoder til indsamling af information, interviewteknikker og relationsdannelse, som også blev en del af den systematiske sagsbehandling.

Det systematiske sagsarbejde

Gennem en række bøger – herunder Friendly Visiting Among the Poor (1903), Social Diagnosis (1917) og What is Social Case Work (1922) – udviklede Richmond den systematiske sagsbehandling som metode i arbejdet med individer og familier. Det systematiske sagsarbejde omfattede følgende seks faser:

  1. social anamnese (informationsindsamling svarende til en medicinsk anamnese)
  2. social diagnose
  3. handleplan
  4. intervention
  5. opfølgning
  6. justering

Disse faser er stadig vigtige i store dele af socialt arbejde i dag.

Richmonds liv og karriere

Mary Richmond blev født i Belleville, USA, som datter af en vognmager. Hun mistede som barn sine forældre og tre søskende til tuberkulose og voksede op hos sin mormor og to mostre. Mormoderen var aktiv suffragette, og Richmonds opvækst var præget af diskussioner om kvinders rettigheder, sociale forhold og spiritualisme. Som 17-årig mistede hun sin moster, som hun boede hos, og hun måtte herefter klare sig selv.

Karrieren

Richmond gennemførte high school som 16-årig og fik herefter arbejde som administrativ medarbejder i først New York og siden Baltimore. I 1889 fik hun arbejde som assisterende kasserer ved Baltimore Charity Organization Society (COS).

COS var en organisation, der opstod i London i England og havde til formål at udvikle en ‘videnskabelig’ tilgang til arbejdet med sociale problemer. Organisationen uddannede en slags besøgsvenner, kaldet friendly visitors, som besøgte trængte familier og tilbød rådgivning. Det var i tiden ved COS, at Richmond udviklede sine evner som leder, underviser og teoretiker.

I år 1900 blev Richmond generalsekretær ved Philadelphia Society of Organizing Charity, og i 1909 direktør for Charity Organizational Department of the Russell Sage Foundation i New York City. Det var især i denne sidste periode, at hun begyndte at udgive sine idéer på skrift.

Hendes liv var i høj grad dedikeret til det professionelle virke. Hun blev aldrig gift og fik ikke børn. Hun døde som 67-årig i New York på grund af kræft.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig